• Forside

Rosberg til Brawn i 2010?

Et nyt rygte er begyndt at florere på internettet. Nico Rosberg skulle være en mulighed hos Brawn til næste år, sandsynligvis som erstatning for den aldrende Rubens Barrichello. Brawn skulle dog ikke være eneste mulighed.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 21/7 2009 klokken 09:07

Nico Rosberg, som flere gange har været sat i forbindelse med McLaren, skulle nu også være et emne for Ross Brawns team.

Rubens Barrichello har de seneste uger gjort sig uheldigt bemærket med først at beskylde teamet for favorisering, siden for at vise hvordan man taber et løb.

Williams er naturligvis stadig en mulighed for Nico Rosberg, men de gode og konstante resultater lader vente på sig. Samtidig presser Willi Weber, manager for Williams testkører Nico Hülkenberg, på, for det ene sæde hos Williams.

Nico Rosberg under kørerparaden i Tysklands Grand Prix.

Med Toyota-motorer er det mest sandsynligt, at det ikke er Kazuki Nakajima, der bliver skiftet ud, og slet ikke efter at Toyota testkører Kamui Kobayashi er faldet helt igennem i GP2-serien. Senest skulle BMW også være interesseret i Rosberg.

BMW kender Rosberg fra et par test før han debuterede i Formel 1 i 2006, og siden da hvad de har set de sidste 3½ år på banen.

Nico Rosberg udtalte til journalister på Nürburgring, at han var på udkig, men at han har det godt hos Williams.

”Jeg kigger på mine muligheder, men kan ikke sige meget andet end, at jeg i øjeblikket er glad her (hos Williams, red.).”

Nico Rosberg, racerkører om dagen, model om aftenen

Med Nico Rosberg muligvis på vej væk fra Williams sættes McLaren-kører Heikki Kovalainen og Brawn alderspræsident Rubens Barrichello i forbindelse med det ledige sæde.

Silly Season er for alvor i gang.

RELATEREDE NYHEDER