Årsagen til Buemis crash fundet

Det så voldsomt ud, da Sebastien Buemi crashede sin STR5 i høj fart i Kina, da begge hjul nærmest eksploderede af bilen. Fejlen skyldtes nogle nye uprights som blev brugt for første gang i dagens første træning. De er nu skiftet ud med en tidligere model.

Sebastien Buemi . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 16/4 2010 klokken 10:04

Det var et brud på et nyt upright, som Toro Rosso debuterede med i dagens træning, der sendte Sebastien Buemi af banen i høj fart.

Udefra så det ud til, at dækkene hoppede af på samme tid, men i slow-motion-billederne fra bilen kunne man se, at der var en forskel, om end lille, på de to brud.

Sebastien Buemi havde problemer med de nye uprights, som Toro Rosso brugte fopr første gang i dag.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


På grund af den høje fart var der en stor belastning på begge uprights. Da den ene brød sammen blev belastningen for stor på det andet, der også brød sammen. Derfor så det udefra ud til at ske på samme tid.

Toro Rosso ved af naturlige årsager ikke, hvorfor bruddet opstod, men man har i stedet brugt pausen mellem første og anden træning til at udskifte de nye uprights med nogle tidligere versioner, som man ikke har haft problemer med.

Holdet er også klar over, at de wirer, der skal holde dækkene ind til bilen i stedet for at flyve febrilsk rundt, heller ikke virkede.

Det skyldes, at wirerne var påsat de uprights, der begge knækkede af. Derfor endte de to dæk på den anden side af beskyttelseshegnet.

Jaime Alguersuari kunne heldigvis give thumbs up. Der skete ingen personskade på holdkammeraten.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Heldigvis skete der ikke andet end materielskade i dag. Var det sket på søndag, så kunne skaden have været noget større.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« 20 løb i 2011 Kinas Grand Prix: 2. Frie træning - Hamilton hurti »