Af: Christoffer Østergaard Nielsen (cn@bmf1.dk) d. 13/8 2010 klokken 16:08
Pirelli havde problemer med dækkene sidst de var en del af Formel 1.
Pirellis motorsportsdirektør, Paul Hembery, udtalte til det tyske blad 'Auto Bild': "Nogle mennesker foretrækker at leve i fortiden. Selvfølgelig havde vi det problem, men hvad vi havde udviklet var et aggressivt kvalifikationsdæk. I de sidste 20 år har reglerne og teknologierne ændret sig betydeligt."
Den lange periode hvor Pirelli ikke har deltaget i Formel 1, betyder at de ikke har erfaring at trække på, som Michelin ville have det.
De kender, ifølge Paul Hembery, de karakteristiske træk der er ved de europæiske baner fra GP3, men de oversøiske baner er for dem væsentligt mere ukendte.
Det manglende kendskab til disse baner vil betyde, at Pirelli vælger en konservativ fremgangsmåde, hvad angår valg af compounds.
Hvad skiftet fra Bridgestone til Pirelli vil få af betydning må tiden vise.