Williams bekræfter Nasr

Her til morgen ligger der to pressemeddelelser fra Williams F1 Team i min indbakke. Williams har bekræftet Felipe Nasr som ny test- og reservekører, og Felipes personlige sponsor Banco do Brasil er kommet til Williams.

Felipe Nasr på Monza 2013 . Copyright Ewert Foto

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/2 2014 klokken 08:02

Aftalen med Banco do Brasil er så stor, at navnet kommer på motorcoveret, på kørerdragterne og på teamuniformerne. Banken findes i 99.9% af alle brasilianske byer, er 206 år gammel og er den største bank i latinamerika.

Felipe Nasr vil få fem fredagstræninger i løbet af året og skal deltage i tre testsessions i løbet af sæsonen. Om han kommer til at få et nyt år i GP2, eller om han kun kommer til at være hos Williams, nævnes der ikke noget om i pressemeddelelsen.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Derfor mangler Martini-bemalingen Bahrain test dag 3 – Hamilton hurtigst »