Bahrain test dag 3 – Hamilton hurtigst

Tredje testdag i Bahrain blev en ny Mercedes-triumf. Lewis Hamilton var hurtigst foran Jenson Button og Felipe Massa. Esteban Gutierrez blev bedste Ferrari-kører, og Daniil Kvyat bedste Renault-kører. Lørdag køres sidste dag i Bahrain.

Lewis Hamilton . Copyright Mercedes AMG

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/2 2014 klokken 08:02

Lewis Hamilton havde en god dag og blev dagens hurtigste kører skarpt forfulgt af Jenson Button. De to var de eneste under 95 sekunder, og det skete naturligvis på Pirellis supersoft. Jenson blev dagens flittigste kører med 103 omgange.

Kimi Raikkonen. Copyright Ferrari Media

Caterhams Marcus Ericsson havde en god dag. Han var ærgerlig over ikke lige at køre to omgange mere, så han havde rundet de 100, men han var meget tilfreds med dagen, hvor han passerede de magiske 300 km, der gør, at han nu er berettiget til en superlicens.

Red Bull havde på ny en svær dag, og Pastor Maldonados debut for Lotus var med 26 omgange heller ikke vellykket.

Tiderne fra fredagens test er leveret af McLaren, og er som altid uofficielle.

Plads Kører Team Tid Antal omg.
1 Lewis Hamilton Mercedes 1.34.262 67
2 Jenson Button McLaren 1.34.976 103
3 Felipe Massa Williams 1.37.066 60
4 Esteban Gutierrez Sauber 1.37.180 96
5 Sergio Perez Force India 1.37.367 57
6 Kimi Raikkonen Ferrari 1.37.476 44
7 Daniil Kvyat Toro Rosso 1.38.974 57
8 Pastor Maldonado Lotus 1.39.642 26
9 Daniel Ricciardo Red Bull 1.40.781 28
10 Marcus Ericsson Caterham 1.42.130 98
11 Max Chilton Marussia 1.46.672 4
12 Valtteri Bottas Williams - 55

Testen slutter i aften, og så begynder den sidste test i presæsonen i næste uge.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams bekræfter Nasr Bahrain test dag 4 – Nico med fantomtid »