I 2021 kommer der et helt nyt reglement til Formel 1. Et reglement der skal give os tættere race og mere seværdige løb.
Alle punkter bliver berørt. Man ved, når man ser de nye oplæg til bilerne, at der er tale om en Formel racer, men alt er forandret.
Største forandring er hjulene. De kendte 13" hjul, bliver skiftet ud til 18" med lavprofil dæk, som vi kender det fra almindelige gadebiler.
Aerodynamikken bliver væsentligt simplificeret, så det bør blive muligt, at kører tættere på den forankørende, uden at miste alt greb.
De såkaldte bardge boards, der hjælper til at lede vinden bedst muligt omkring bilen, bliver forbudt.
For at sikre at bilerne forbliver stabile, uden brug af store vinger der sender beskidt luft ud efter sig, har man vedtaget at bunden skal have lov til at give mere sug. Det er især bunden under siderne der får en større diffuser.
Og så kommer de til at tage på i vægt. De skal nu mindst veje 768 kg, frem for de nuværende 743 kg.
I flere år, har vi set at FIA i et forsøg på at gøre det billigere at drive et Formel 1 hold, har reduceret antallet af tilgængelige motorer.
Det har bare vist sig, at det ikke er billigere.
De nye regler tillader 5 motorer til en sæson. Samtidig vil der blive indført flere standard komponenter, uden man kommer ind på hvad det bliver.
Se FIA's video, der forklare det hele
her
BMF1 vil grave dybere ned i de nye regler, over de kommende uger.