I Formel 1 er der kun 20 ledige sæder til hver sæson, og de ledige stole til stoledansen er efterhånden ved at være forsvundet.
Teamet med de fleste pladser er Red Bull som, med både junior- og moderteam, har fire sæder der skal fyldes.
Der er længe blevet spekuleret i, om teamet ville droppe Pierre Gasly helt fra programmet.
Gasly startede sæsonen hos Red Bull, men efter sommerpausen har Alexander Albon været på prøve, for at se om han kunne stå distancen i deres topteam.
Nico Hülkenberg er uden sæde i 2020, og derfor har der været snak om, at tyskeren skulle til Red Bull.
Det afviser Helmut Marko nu overfor pressen.
Helmut Marko udtaler, at de beholder alle tre kørere i 2020 (reelt fire, men Verstappen havde kontrakt i forvejen).
Singapores Grand Prix 2019. Red Bulls kørere prøvede en leg hvor man skal gætte hvad der er i kassen
Copyright Red Bull Contentpool
Planen var, at teamet ville tage sin beslutning hvem der skulle være teamkammerat med Verstappen i 2020, efter Mexicos GP. Det viser sig dog at være en fejludtalelse, da Mexicos og USA’s GP er byttet rundt i 2019.
Så planen er at annoncere hvem der skal være teamkammerat med Verstappen i 2020, efter USA.
Alexander Albon har vist sig at være den mest oplagte kandidat til sædet. Teamet udtaler da også, at han er næsten lige så hurtig som Verstappen.
Ydermere har han udviklet sig meget (i hvad der er hans rookie-sæson i Formel 1), og faktisk har Albon scoret flere point end Verstappen, siden skiftet efter sommerpausen.
Japans Grand Prix 2019. Albon foran Suzuka banekort
Copyright Red Bull Contentpool