Fremskridt for Schumacher?

Om få dage, er det 6 år siden at Formel 1 legenden Michael Schumacher, blev ramt at et alvorligt ski-uheld, der gav ham et åbent kraniebrud og som nær kostede ham livet. Nu er der en lille positiv udmelding fra familien.

Keep fighting Michael . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/12 2019 klokken 10:12

Det er ikke meget der kommer ud, omkring Michael Schumachers helbred og den tilstand han befinder sig i, efter det alvorlige skiuheld tilbage i 2013.

Den 29 december, faldt den erfarne skiløber uheldigt, da han bevægede sig udenfor pisten for at hjælpe en af de andre han stod på ski med.

Da han ramte en klippe med hjælmen, flækked den og han fik et åbent kraniebrud.

Det er det uheld, der her snart 6 år senere, stadig holder Schumacher væk fra rampelyset, i en tilstand som kun de nærmeste kender mere til.

Michaels hustru, Corina Schumacher, har fået etableret et mini hospital i deres hjem, hvor alle læger og sygeplejesker er underlagt tavshedspligt, hvilket heldigvis har holdt, indtil nu.

Meget få udmeldinger er der kommet fra familien, i de 6 år, men nu er dre endelig kommet en, der kan tolkes som værene mere positiv end dem vi senest har hørt.

Corina Schumacher skriver i et Tweet: "Store ting starter med små skridt. Mange små sten kan forme sig til en stor mosaik, fordi sammen er vi stærkere."

"Sammen er vi stærkere, og det er præcist hvordan vores samlede kræfter i #KeepFighting bevægelsen gør os. Det gør det nemmere at opmuntre andre." Sluttede hun.

For os mange Michael Schumacher fans der er rundt i verdenen, giver denne meddelelse os et håb om, at vi måske, inden alt for længe, kan komme til at se Michael Schumacher igen.

Herfra holder vi fortsat #KeepFighting fanen højt.

Malaysias GP 8.-10. april 2011Malaysias GP 8.-10. april 2011
Copyright Mercedes GP

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Overskridelse af budgetloft kan koste mesterskabet Alfa Romeo afviser Mick Schumacher »