Man sagde, at F1 på Imola ville blive forudsigelig paradekørsel uden overhalinger.
Man siger så meget…
Faktum er bare, at dette års Emilia-Romagna F1-grandprix på Imola blev underholdning på højt niveau med mange overhalinger og både vindere og tabere.
Australiens Grand Prix 2025. Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool
I gruppen med vindere finder vi Max Verstappen og Red Bull: Det var de færreste der havde ventet, at Red Bull ville kunne gøre noget mod de mægtige McLaren, som kørte fra alt og alle i de frie træninger.
Men en genial overhaling i første sving og god fart i bilen sikrede Max Verstappen sejren, og ikke engang Piastri i sin ellers overlegne McLaren kunne følge med.
Det rejser et par spørgsmål til resten af sæsonen: Har Red Bull nu endelig fået opdateringerne til at virke, så Verstappen har en bil, han kan kæmpe mod Piastri og Norris med? Eller var det kun en heldig one off?
Max Verstappen passerer det ternede flag som vinder af Japans GP 2025
Copyright Red Bull Contentpool / Getty Images
Hvis man husker et par år tilbage, hvor Red Bull ikke startede sæsonen med den bedste bil, kunne man iagttage, at Red Bull var hurtige til at lære og relativt hurtigt fik vendt skuden. Det virker til at kunne ske igen i år.
Tendensen understreges af Tsunoda, der på trods af en start som sidste bil på banen efter en voldsom ulykke under kvalifikationen alligevel formåede at hente et enkelt point til Red Bull.
Det betyder også, at McLaren på trods af to podieplaceringer i gårsdagens løb er endt i gruppen med tabere:
USAs Grand Prix 2024. McLaren og Red Bull i duel. Max Verstappen forsvarede sin tredjeplads hårdt
Copyright Red Bull Contentpool
For det første: Hvor blev farten af? Piastri formåede ikke at følge med Verstappen i løbets første halvdel, og Lando Norris kunne heller ikke følge med hollænderen i løbets sidste fase efter en safety car.
Hvad værre er: Hvad skete der for McLarens strategi?
Åbenbart gik man i panik hos McLaren, da man så hvor hurtigt Leclerc var på de nye hårde dæk, og det førte til, at man pittede Piastri for tidligt og australieren endte i trafik og dermed var ude af kampen om at vinde løbet.
Man kunne have ladet Norris komme forbi Piastri, men af en eller anden grund lod man dem kæmpe, så Verstappen kunne trække ekstra meget fra.
Et hold, der umiddelbar lignede taber, var Ferrari: At kvalificere sig som 11 og 12 er absolut en katastrofe for det italienske team på en slags hjemmebane foran flere tusinde fans.
Emilia Romagnas GP 2022. Stor opbakning til Ferrari på hjemmebanen Imola
Copyright Ferrari
Men Ferrari overraskede positivt, og Hamilton og Leclerc formåede begge at køre sig frem til respektable placeringer som 4 og 6.
Det viser, at Ferrarien fungerer bedre i løbet end i kvalifikationen – hvilket selvfølgelig giver Ferrari-fansene håb – måske bare ikke til næste løb i Monaco…
Verdens mest uheldige racerkører? Det er åbenbart Fernando Alonso efter eget udsagn.
Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1-Team.
Copyright Aston Martin Aramco F1-Team
Aston Martin lavede en omvendt Ferrari: Rigtig god kvalifikation, rigtig dårligt løb, idet både Alonso og Stroll endte uden for pointene. Dermed mangler Fernando Alonso fortsat at score point i denne sæson. Frustrationen må være til at føle på for den dobbelte spanske F1-verdensmester.
Til gengæld ser Williams ud til at have skruer en bil sammen, der fungerer på alle baner og under de fleste forhold. Både Albon og Sainz kunne være helt med fremme og virkede hurtige og har gjort det i et par løb nu.
Sainz klar til første tur i FW47
Copyright Williams F1
Det kan man ikke rigtig sige om Alpine: På trods af en god præstation fra Gasly under kvalifikationen, tabte man hurtigt terræn. Gasly efter en kørefejl som nr. 13., og det blev ikke bedre af, at Jack Doohans afløser Colapinto ikke formåede at køre meget bedre end den afløste australier:
En hård afkørsel under kvalifikationen og en 16. plads er ikke imponerende og nået, som Doohan nok kunne have gjort efter.
Dermed er Flavio Briatores masterplan med Alpine endnu ikke gået op i en højere enhed, og det skal blive spændende at se, om tålmodigheden med kørerne mere kommer til at afhænge af sponsorpenge end af talent.
Colapinto
Copyright Williams F1
Løbets bedste rookie blev Hadjar i RB, som kørte et glimrende løb og sluttede på en mere end godkendt 9. plads. Red Bulls tidligere store håb Liam Lawson sluttede igen uden for pointene.
Med Imola in mente tyder resten af sæsonen på at blive en kamp mellem Max Verstappen og McLaren. Nu venter Monaco denne uge, hvor Max Verstappen har gode chancer for at hente point på Piastri og Norris i McLaren.