Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 31/7 2020 klokken 12:07
I går blev det officielt bekræftet, at Racing Points hurtigste mand, Sergio Perez, er blevet testet positiv for Corona.
Hvem der kommer til at afløse ham, er der endnu ikke meldt noget ud om, men det forlyder, at Perez fangede Corona virusen, da han efter Ungarns Formel 1 Grand Prix, forlod Formel 1 boblen, for at tage en tur hjem til Mexico.
Perez' mor var indlagt på et hospital i Mexico, efter et uheld.
"Jeg var hjemme i Mexico for at besøge min mor, som var indlagt efter et uheld," kom det fra Perez.
"Jeg så hende efter at hun var udskrevet."
"Jeg fløj frem og tilbage i et privatfly og har overholdt alle retningslinjer, så jeg ved ikke hvordan jeg har fanget virussen." Sluttede han.