Diversitet eller mangfoldighed er ikke en Formel 1’s store styrker. Det mener Mercedes’ teamchef Toto Wolff, der i forbindelse med USA’s F1 grandprix talte om problemerne: "Hvis man kigger sig her omkring, er der ikke ret meget diversitet at spore. Vi kan have svært ved at forstå det.“
Og det er et problem, mener han: ”Det har jeg lært ud fra Lewis’ erfaringer. Der var ting, jeg ikke forstod, før han forklarede mig det.”
Hvad det præcist var, som Hamilton forklarede sin chef, nævner Toto Wolff ikke specifikt. Lewis Hamilton plejer normalt at holde relativ lav profil om eventuelle racistiske problemer. I foråret udtalte han dog: "Det er ret vanvittigt, at det stadig findes i så høj grad i dag. Og det er overalt i verden. Det er meget trist."
Desuden reagerede Hamilton ret voldsomt, da det engelske landshold blev udsat for abelyde under fodboldkampen mod Montenegro. Hamilton skrev dengang på Twitter: "Det, I måtte høre på, var afskyeligt og fuldstændig uacceptabelt. Der må ikke være plads til sådan noget i nogen sport."
Hamilton med 'Union Jack'
Copyright Mercedes AMG F1 - Steve Etherington
Mercedes-teamet fyrede som nævnt fire medarbejdere i september, sandsynligvis fra IT-afdelingen, da de direkte og indirekte havde mobbet en anden medarbejder pga. dennes religiøse overbevisning.
"Sådan noget kan vi ikke acceptere i dag," fortæller Wolff. Derfor tog Mercedes konsekvensen og fyrede de pågældende medarbejdere uden varsel.
Toto Wolff misser i øvrigt Brasiliens F1-grandprix, da han bliver i Europa for at tage sig af andre ting, nu når alle titler alligevel er vundet. Det er det første grandprix siden 2013, hvor Mercedes-teamchefen ikke er med.