Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/11 2019 klokken 15:11
"Det er aldrig optimalt, når man ikke ved hvor man står," kom det fra Valteri Bottas efter sejren i USA.
"Det forventes af os, at vi altid levere maksimalt, men når man tumler med en usikkerhed om ens fremtid, kan man ikke være 100 % fokuseret på det job man skal udføre," lød det yderligere fra Bottas.
Hans chef, tyske Toto Wolff, erkender at det ikke var optimalt.
"Jeg kan godt se, at jeg ikke gjorde mit arbejde godt nok der," kom det ærligt fra Wolff, som reaktion på Bottas' udtalelser.
"Det er ikke altid nemt at få lukket disse sager optimalt, men jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at vi håndtere det anderledes i fremtiden."
"Efter den kommende sæson, er det dog helt anderledes, da begge vores kørere ikke har kontrakt med os i yderligere år!"
"Det bliver en anderledes og spændende situation vi står i der."
Rigtig mange hold, har ikke kontrakt med deres kørere efter 2020, hvilket betyder at der er mulighed for mange kørerskifte i den kommende sæson.
"Vi forventer, at der kommer gang i kørerkabalen langt tidligere end normalt, med de nye regler og mange ledige kørere," sluttede Wolff.