Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/11 2019 klokken 08:11
Der er dem der er negative omkring de nye regler og så er der dem, som Ricciardo, der ser på den positive side og søger de bedste muligheder.
Noget af det som Daniel Ricciardo især har hæftet sig ved, er de nye aerodynamiske regler, der skal sikre at der vil være mindre af den såkaldte beskidte luft efter bilerne, hvilket betyder at dem der kommer bagfra, nemmere kan komme tæt på.
"Når de andre overhaler en, så overhaler jeg to," kom det fra den smilende australier.
Ricciardo, der har fået tilnavnet #mr. late breaker, viser således sin optimisme frem om, hvor tæt han også forventer at feltet bliver.
Han er dog også opmærksom på, at han også kommer til at forsvarer sig mere.
"Der vil blive forsøgt flere overhalinger, så man skal helt klart også lære at forsvare sig bedre," kom det fra ham til GPToday.
"Bare fordi det bliver lettere at overhale, betyder det dog ikke at alle kan gøre det, men jeg er sikker på, at vi kommer til at se nogle helt anderledes løb i 2021," sluttede han.