Spaniens GP: Dagen derpå

Et løb, der startede vildt, som så ofte før, men herefter ikke bød på den store dramatik er overstået. Kevin Magnussen viste nye højder, ved at slutte som den suverænt bedste mand, der ikke var i en Mercedes, Ferrari eller Red Bull racer.

Spaniens Grand Prix 2018 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/5 2018 klokken 09:05

Først og fremmest vil jeg fremhæve det fantastiske resultat af Kevin Magnussen.
Det var ikke bare det, at han sluttede som den bedste i et ikke top hold, men han sluttede mere end et halvt minut foran Carlos Sainz Jr. i Renault raceren, der ellers har haft godt skub i sig over de sidste par løb.

Spaniens Grand Prix 2018 - Haas og Kevin Magnussen
Copyright Haas F1


Kevin kørte simpelthen et fejlfrit løb, hvor han formåede at holde sig ude af ballade og på forment vis, viste at han ikke behøvede at blande sig i top kampen, da de hurtigere kørere skulle forbi efter deres pit-stop.
Så kæmpe ros til danskeren, herfra.

Ser man så over i den anden side af garagen, til Roamin Grosjean, så er der helt andre toner.
Det ser ud til at gå fra skidt til værre for franskmanden, der slat ikke kan håndtere det pres som Kevin har sat ham under.
Ferrari sædet, som mange mente var hans, er helt klart væk nu og hvis ikke der snart sker noget positivt for Grosjean, kan 2018 også nemt blive hans sidste sæson i Formel 1.

I front havde vi endeligt fået Lewis Hamilton frem på pole, hvilket han så takkede for, med at vinde løbet i suveræn stil.
Lewis meddelte også efter løbet, at han for første gang i år, følge sig godt tilpas med bilen, hvilket ikke lover godt for Vettel og Ferrari.

Netop Vettel viste endnu engang, at kæmper med alt han har, men uheld sendte ham ned bag Verstappen, efter der var problemer med at få skiftet baghjul under sidste pitstop. Et ekstra pitstop i forhold til både Mercedes og Red Bull, som Ferrari har svært ved at forklare hvorfor de fik det behov.
Ferrari har en del at se på efter weekendens løb, inden Monacos Grand Prix om lidt over en uge, men så er det godt for dem, at der er testdage i Barcelona i denne uge.

De to finske kørere var begge ret anonyme, til Kimi Räikkönen måtte udgå med en defekt motor, hvilket kun sætter ekstra pres på Ferrari, der har mistet deres overtag.

Den største overraskelse i løbet, leverede unge Charles Leclerc i Alfa Romeo Sauber raceren, igen.
Han formåede længe at holde Alonso bag sig, i McLaren raceren, der igen måtte være en skuffelse for spanieren.
Med point på kontoen, sætter Leclerc igen mere pres på svenske Ericsson i den anden Alfa Romeo Sauber.

Frédéric Vasseur og Charles Leclerc med smil på
Copyright Sauber Motorsport


Charles Leclerc er på hjemmebane i Monaco, hvilket helt sikkert vil tiltrække ekstra opmærksomhed, når vi kommer dertil.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel om sit andet pitstop: Ikke andre muligheder Spaniens GP: Hot or Not »