Stor tilskuervækst i F1

Formel 1 har netop annonceret tilskuertallene for 2019-sæsonen, og de viser, at interessen for at se Formel 1-løb live er stigende.

Østrigs Grand Prix 2018 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 20/12 2019 klokken 19:12

De fleste fans drømmer om at opleve brølet fra F1-motorerne, se racerne køre rundt med over 300 km/t, og opleve den gode stemning på racerbanen.

Med 21 baner verden over, er der lidt for enhver smag at vælge imellem.

Formel 1 er en af verdens dyreste sportsgrene, hvilket også afspejler sig i høje billetpriser, som kan afholde nogle fans fra at opleve et løb live.

Organisationen bag F1 har fået dataene fra alle løbsarrangørerne, og derfor har de netop annonceret tilskuertallene fra året der lige er gået.

4.164.948 tilskuere blev der registreret i 2019-sæsonen, fordelt på alle 21 løbsweekender. Det er en stigning på hele 1,75% fra 2018-sæsonen.

Haas på besøg i fansektionen (Haas-Hill)Haas på besøg i fansektionen (Haas-Hill)
Copyright Haas F1


Ikke overraskende var det Formel 1-sportens hjemland, England, der havde det største antal tilskuere i år. Hele 351.000 tilskuere deltog i løbsweekenden på Silverstone-banen. Lige i hælene kommer det mexikanske grand prix med 345.694 tilskuere.

Åbningsløbet i Australien er det sidste løb der oversteg de 300.000 tilskuere, med et tilskuerantal på 324.100.

Fem af løbsweekenderne havde en tilskuertilvækst på omkring 10%, nemlig: Shanghai, Melbourne, Spielberg, Budapest, og Monza. Mest imponerende var det dog, at Montreal havde en vækst på hele 14,69% hen over løbsweekenden.

Også Formel 1’s VIP-billetter ‘Paddock Club’ har oplevet stigende interesse, til trods for priser der minder om almindelige menneskers månedsløn.

I alt var der 80.118 tilskuere i den attraktive Paddock Club, hvilket er en vækst på 7,15%.
Her får gæsterne eksklusive middage, kommer ned i pitlane mellem sessionerne, får adgang til paddocken, og får lov til at møde nogle af motorsportsstjernerne.

Om den øgede vækst skyldes den populære Netflix-serie “Drive to Survive”, eller om det bare skyldes øget interesse vides ikke. Men det er kun positivt for F1, at tilskuerne stadigvæk bakker op om sporten.

Østrigs Grand Prix 2018. Max Verstappen tribunen på Red Bull RingØstrigs Grand Prix 2018. Max Verstappen tribunen på Red Bull Ring
Copyright Red Bull Contentpool

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 bliver ikke elektrisk Vettel og Ricciardo med flest klip i kørekortet i »