Straf til Verstappen: Frataget pole position

Vinderen af kvalifikationen til Qatars Grand Prix, Max Verstappen, er blevet frataget sin startposition.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 11/30 2024 klokken 23:11

Det så ellers godt ud for den nykårede verdensmester, Max Verstappen, da han med det yderste af neglene tog sin første pole position siden Østrigs Grand Prix og derfor stod til at starte foran George Russell i Mercedes til morgendagens Formel 1-grandprix i på Lusail-banen i Qatar.

Efter kvalifikationen blev begge kørere imidlertid kaldt ind til løbets stewards på grund af en hændelse under kvalifikationen, hvor Verstappen kørte meget langsomt i svingkombinationen 12-13-14, fordi han var på en såkaldt "cool down"-omgang.

Red Bull-kørerens langsomme kørsel ødelagde omgangen for den bagved kommende George Russell, der måtte foretage en undvigemanøvre, som resulterede i kontakt med fanggruset i sving 13.

Stewards dom er netop blevet offentliggjort, og Verstappen straffes for "unødvendig langsom kørsel" og skal rykke en plads ned på startgridden søndag, hvorefter Russell nu skal starte forrest.

Nedenstående startgrid er uofficiel, og man skal bytte positioner på Russell og Verstappen:



KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Tid
1 George Russell MER 1:20.575
2 Max Verstappen ORA 1:20.520
3 Lando Norris MCL 1:20.772
4 Oscar Piastri MCL 1:20.829
5 Charles Leclerc SCU 1:20.852
6 Lewis Hamilton MER 1:21.011
7 Carlos Sainz Jr. SCU 1:21.041
8 Fernando Alonso AST 1:21.251
9 Sergio Perez ORA 1:21.425
10 Kevin Magnussen TGR 1:21.500
11 Pierre Gasly BWT 1:21.437
12 Guanyu Zhou STA 1:21.501
13 Valtteri Bottas STA 1:21.731
14 Yuki Tsunoda VIS 1:21.771
15 Lance Stroll AST 1:21.911
16 Alexander Albon WIL 1:22.390
17 Liam Lawson VIS 1:22.411
18 Nico Hülkenberg TGR 1:22.442
19 Franco Colapinto WIL 1:22.594
20 Esteban Ocon BWT 1:22.714