Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/3 2025 klokken 08:03
Det var en drøm der gik i opfyldelse for Liam Lawson, da han sikrede sig det ledige sæde efter Sergio Perez, foran japanske Yuki Tsunoda.
Denne drøm er blevet til et mareridt, efter en sæsonstart hvor han slet ikke har fundet bilen.
Red Bull har en luksus, som ingen af de andre har, nemlig at de har to hold på gridden, hvilket gør det nemt for dem at flytte rundt på kørerne.
Og det er netop det de gør nu, hvor Tsunoda bliver forfremmet til Red Bull og Lawson sendt tilbage til Racing Bulls.
Tsunoda vil således debutere for Red Bull på hans hjemmebane i Japan om lidt over en uge.
Der har været rygter om, at Lawson ville ryge helt ud af Formel 1, men heldigvis, for ham, er det ikke udmeldingen lige nu.