Vandpumpen drillede Alpine

Alpine har oplevet fremgang de senere år, men det virker til at de små problemer holder dem fra at komme i front og være med om de sjoveste placeringer. Alpine tror dog, de har fundet mange af løsningerne.

Fernando Alonso. Brasiliens GP 2022 . Copyright Alpine F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 31/12 2022 klokken 12:12

Alpine havde store ambitioner, da de overtog teamet tilbage i 2016. Drømmen var en mesterskabsvindende bil indenfor en årrække, men i 2022 kæmper de stadigvæk med at komme forbi fjerdepladsen i mesterskabet.

I år har teamet været ramt af flere nedbrud fra motoren, der har kostet vigtige point i mesterskabskampen.

Alpine mener ikke, ifølge Motorsport.com, at det er motorens effekt, der er problemet. Tværtimod.

Fernando Alonso. USA's GP 2022Fernando Alonso. USA's GP 2022
Copyright Alpine F1


Et af de største problemer i denne sæson har åbenbart været vandpumpens design, der har drillet den franske motorfabrikant.

Det har bl.a. skabt stor frustration fra teamets tidligere stjerne Fernando Alonso, der har pakket taskerne og er smuttet til Aston Martin i stedet for.

Der er dog håb forude for teamet. For som det ser ud nu, så er problemet løst til 2023-sæsonen, og så burde det blive rigtig sjovt for de to franske kørere og Alpine.

Der har også været lidt problemer med brændstofpumpen, men det burde også være løst til 2023-sæsonen.

Så nu bliver det spændende at se, om Esteban Ocon og Pierre Gasly kan enes i teamet, og om de kan være ledere for det store projekt, det er at komme helt i front i Formel 1.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Brown tror Norris bliver Stella forventer stærk Ferrari i 2023 »