Bahrains GP: Dagen Derpå

Formel 1-feltet er i Bahrain, og igår blev løb nr. 15 kørt i 2020-sæsonen. Løbet blev en rutsjebanetur af de store med både spænding, sorg og glæde. Her er løbet dagen derpå.

Red Bull på podiet . Copyright Red Bull

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 30/11 2020 klokken 13:11

F1-sæsonen 2020 lakker mod enden. Igår blev sæsonens tredjesidste løb kørt. Det foregik på Bahrain International Circuit, hvilket foregik ii flotte omgivelser under kunstigt dagslys.

Dagens store samtaleemne er uden tvivl den dramatiske start. Til trods for adskillelige sikkerhedsforanstaltninger, så formåede Grosjeans racer alligevel at bryde igennem autoværnet, og endnu værre, at bryde i massiv brand. Det viste sig senere, at ulykken skete med 221 km/t.

For det første var det chokerende, at autoværnet var i så dårlig kvalitet, at bilen brød igennem det. Det bekymrede også Sebastian Vettel, at det kunne lade sig gøre, at autoværnet gik i stykker på den måde.

Det er ydermere et stort held, at Haloen er placeret på bilen. Ellers havde det med garanti givet dødelige hovedskader hos Grosjean. Derfor var det også en glad Ross Brawn som satte pris på, at Jean Todt trumfede Haloen igennem dengang. Brawn fortalte også, at ulykken vil kræve en dybere undersøgelse.

Samtidig var det heldigt for franskmanden, at autoværnet ikke satte sig fast oppe over haloen. For der er begrænset plads til at komme ud, så et stykke fra autoværnet kunne nemt have umuliggjort det.

Det er en skræmmende oplevelse som forhåbentlig aldrig sker igen.

Scanningerne viste, at der ikke er noget brækket, men Grosjean vil alligevel ikke, forståeligt nok, deltage i løbet på søndag. Franskmanden bliver erstattet af reservekører Pietro Fittipaldi.

Bahrains Grand Prix 2020. Charles Leclerc på vej ud af pittenBahrains Grand Prix 2020. Charles Leclerc på vej ud af pitten
Copyright Ferrari


Bottas havde (endnu) et forfærdeligt løb, hvor teamkammeraten blev ved med få brillere (igen). Hvordan lykken i teamet bliver ved med at hælde mod Hamilton, det er ukendt. Teamchefen, Toto Wolff, udtaler efterfølgende, at Bottas er gået glip af ca. fem sejre i år pga. såkaldte “freak events”.

F.eks. havde Bottas to punkteringer alene under løbet igår. Wolff er dog ikke nervøs for sin finske kører, da han mener, at Bottas har en stærk psyke, og at han kun kommer stærkere på den anden side af alle de negative oplevelser.

Perez lå længe til at nappe endnu en podieplacering, men problemer med Mercedes-motoren sendte raceren ud af løbet. De har mistanke til, at det var problemer med MGU-K’en der forårsagede branden.

Til trods for at Racing Point mistede tredjepladsen til Renault, og at Perez mistede fjerdepladsen til Daniel Ricciardo, så tager Perez det ikke så tungt. Mexikaneren sætter det nemlig i perspektiv til Grosjeans hændelse tidligere på dagen.

Alexander Albon er stadigvæk pinligt langt fra sin teamkammerat, men thai/englænderen var heldig at få en podieplacering. Verstappen var dog heller ikke imponeret over Albons resultat, da han blev interviewet efter løbet. Det er til trods for, at de stod og sprøjtede champagne sammen få minutter tidligere.

Årsagen skulle findes i, at Albon havde samme bil som Verstappen. Men Albon sluttede næsten en halv omgang bagude, hvilket ifølge Verstappen ikke var godt nok.

Det var da også en Alexander Albon som udtalte, at han kun er 95 % tilfreds med podieplaceringen. Det skyldes, at størstedelen af årsagen skal findes i, at det skyldes udefrakommende omstændigheder og ikke rå fart.

Magnussen pressede alt ud af Haas-raceren, men Strolls ulykke på første omgang kostede danskerens frontvinge, da den ene Ferrari bremsede hårdt op. Dermed var løbet så godt som ovre for danskeren, da Haas-raceren blev kørt bagud i feltet.

Bahrains Grand Prix 2020. Kevin Magnussen mellem palmerne i pittenBahrains Grand Prix 2020. Kevin Magnussen mellem palmerne i pitten
Copyright Haas F1


Et andet team der havde en bedre dag på kontoret, det var McLaren. Carlos Sainz gik fra 15. til 5. pladsen, og Lando Norris endte helt oppe på 4. pladsen.

Norris havde en mærkelig episode i slutningen af løbet. Pludselig kaldte han over radioen, at der løb en track-marshall henover banen. Norris udtalte efterfølgende, at han havde svært ved at se manden til at starte med.

Det viser sig, at marshallen havde set Perez’ bil der stod i brand, og han ville skynde sig over og slukke den. Problemet var bare, at han ikke havde fået tilladelse til at krydse banen. Den hurtige respons med at løbe over banen skyldes, højest sandsynligt, at banearbejderen havde den tidligere ulykke i hovedet.

Derfor får det heller ikke yderligere konsekvenser, ifølge Race Director Michael Masi. Dog vil det blive forklaret meget grundigt næste weekend, at det ikke er tilladt uden at få tilladelse at krydse banen

Hot:

Halo: Haloen er grim og irriterende at se på, men den er fantastisk at have på bilen.

Lewis Hamilton: Manden er nærmest uovervindelig i en Formel 1-bil.

McLaren: Der er kommet godt fut i de orange-lyn.

Medical-car: Fantastisk arbejde af de to herrer!

Not:

Alexander Albon: Det begynder efterhånden at være pinligt, at være så langt efter sin teamkammerat.

Autoværnet: Når det endelig skal bruges, så skal det også bare virke!

Haas-raceren: Kevin kører godt, men Haas-raceren er pinlig ringe i år.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
2T59:47.515 2 25
2. 3. Max Verstappen Red Bull Racing
P
2T59:48.769 2 18
3. 4. Alexander Albon Red Bull Racing
P
2T59:55.520 2 15
4. 9. Lando Norris McLaren
P
2T59:58.852 2 12
5. 15. Carlos Sainz Jr. McLaren
P
2T59:59.302 2 10
6. 8. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
P
2T59:59.457 2 8
8. 2. Valtteri Bottas Mercedes AMG
P
3T00:07.195 2 4
10. 12. Charles Leclerc Ferrari
P
56 omg. 2 1
11. 10. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
P
56 omg. 2 0
12. 14. George Russell Williams
P
56 omg. 2 0
13. 11. Sebastian Vettel Ferrari
P
56 omg. 2 0
14. 20. Nicholas Latifi Williams
P
56 omg. 2 0
17. 18. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
56 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
20. 19. Romain Grosjean Haas F1 Team
P
0 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Fittipaldi erstatter Grosjean Ilott kører ikke F1 i 2021 »