BMF1.dk’s Power Rating: Saudi-Arabiens GP

Saudi-Arabiens Grand Prix er afviklet, og vi bringer her BMF1.dk's Power Rating fra weekendens begivenheder.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 21/4 2025 klokken 16:04

Søndags grandprix i Saudi-Arabiens sandede omgivelser blev et løb, hvor en ung McLaren-kører havde albuerne ude, hvormed han sikrede sig sin tredje sæsonsejr i årets Formel 1.

Topræstationer


Med sejren fører Oscar Piastri nu VM efter et dramatisk hovedløb søndag, hvor australieren med en fejlfri indsats udnyttede Max Verstappens 5-sekunders straf til at tage sejren, hvilket må siges at være imponerende koldblodigt for så ung en kører. Ikke mindst i betragtning af at han det meste af løbet havde en konstant jagtende verdensmester i bakspejlet.

På den baggrund leverede Verstappen et stærkt løb, men tidsstraffen var for hans vedkommende afgørende for løbets udfald. I øvrigt en straf hverken han eller teamet var enige i.

Max Verstappen skyder strafgivende genvej i sving 1 efter dækgnubberi med Lando Norris. Saudi-Arabiens GP 2025Max Verstappen skyder strafgivende genvej i sving 1 efter dækgnubberi med Lando Norris. Saudi-Arabiens GP 2025
Copyright Red Bull Contentpool


Lando Norris imponerede med en stærk comeback-kørsel fra 10. startposition og avancerede til fjerdepladsen takket være en klog strategi og flere flotte overhalinger, men McLaren-kørerens fejl og smadrede bil i kvalifikationen trækker fra.

Charles Leclerc sikrede Ferraris første søndagspodie i sæsonen med en stabil og fejlfri tredjeplads, mens rookie Isack Hadjar fortsatte sin positive udvikling med en solid 10. plads og endnu en fin pointscore.

Mellempræstationerne


George Russell og Kimi Antonelli leverede solide, men ikke prangende præstationer for Mercedes i Saudi-Arabiens Grand Prix.

Russell startede fra tredje position, men måtte nøjes med P5 efter at have kæmpet med overophedede dæk gennem løbet. Han kunne ikke matche tempoet fra Leclerc og Norris, og vurderede selv, at det var det maksimale, Mercedes kunne opnå denne aften.

18-årige Kimi Antonelli holdt hovedet koldt under pres og sluttede på sjettepladsen. Han håndterede dækkene fornuftigt og formåede at holde Lewis Hamilton bag sig i løbets afsluttende fase.

Saudi Arabiens GP lbev en hård omgang for Lewis Hamilton, som havde endnu en svær weekend i Ferrari. Eksverdensmesteren sluttede P6, over 30 sekunder efter holdkammeraten Leclerc men han havde dog nogle interessante dueller med Norris. I de situationer viste Ferrarien mærkværdigvis høj fart, så der er nogle data, som skal løbes igennem.

Charles Leclerc på ved mod podiet og  tredjepladsen. Saudi-Arabiens GP 2025Charles Leclerc på ved mod podiet og tredjepladsen. Saudi-Arabiens GP 2025
Copyright Ferrari Media


Hamilton beskrev selv løbet som “forfærdeligt” og “ikke spor sjovt”, og den syvdobbelte verdensmester frygter, at resten af sæsonen vil blive smertefuld, hvis ikke han finder løsningen på sine udfordringer med bilen.

Bundpræstationer


Som vanligt, fristes man til at skrive, endte Lance Stroll langt nede i tabellen og matcher stadig hverken helt eller delvist teamkammeraten Fernando Alonso i den anden Aston Martin.

Esteban Ocon måtte lide den tort at blive bedt om at bytte position med Oliver Bearman, så hos Haas F1 ligner sæsonen sidste og forrige års. Måske endda nogle pladser dårligere.

Med en P17-placering havde Jack Doohan ikke en god dag i Alpine, og igen leverede Gabriel Bortoleto i Kick Sauber en præstation, som på ingen måder lever op til sæsonstarten eller veteranen Nico Hülkenberg for den sags skyld.

Power Rating


Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation (20%), sprint- og grandprix med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.

Nr. Kører Rating Std.afvigelse
1. Oscar Piastri 9,9 0,1
2. Max Verstappen 9,7 0,2
3. Charles Leclerc 9,5 0,4
4. Isack Hadjar 9 0,1
5. George Russell 9 0
6. Carlos Sainz 8,5 0,4
7. Kimi Antonelli 8,5 0,4
8. Lando Norris 8,4 0,3
9. Lewis Hamilton 8 0,5
10. Pierre Gasly [DNF] 8 0
11. Alex Albon 7,8 0,3
12. Oliver Bearman 7,4 0,5
13. Liam Lawson 7,2 0,3
14. Fernando Alonso 6,9 0,5
15. Yuki Tsunoda [DNF] 6,4 0,9
16. Nico Hülkenberg 6,4 0,5
17. Esteban Ocon 6,2 0,3
18. Lance Stroll 4,8 0,3
19. Jack Doohan 4,7 0,6
20. Gabriel Bortoleto 4,4 0,5


Giv din egen mening til kende på vores Facebook-side

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER