BMF1.dk’s Power Rating: Abu Dhabis GP

Med sæsonafslutningen i Abu Dhabi satte Max Verstappen endnu engang tingene grundigt på plads efter en overbevisende sejr foran Charles Leclerc. Her er redaktionens kørerbedømmelser.

Abu Dhabis Grand Prix 2022. Haas racer. Copyright Haas F1

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

KATEGORIER

Formel 1
15 sejre ud af 22 mulige. Sådan ser statistikken ud for Red Bulls Max Verstappen, som kort efter starten forsvandt ud i Abu Dhabis solnedgang.

Således står det klart for såvel hardcore Mercedes/Hamiltonfans såvel som for Ferraris tifosi (eller hvem man ellers er tilhænger af), at Red Bull, og Verstappen i særdeleshed, er værdige 2022-mestre i begge discipliner.

I Red Bulls nr. 2 bil må man konstatere, at der sidder en yderst loyal kører, men verdensmesterskabspotentiale har Sergio Perez ikke. Trods bilens dominans var mexicanerens evner bag rattet ikke nok til at nå op til Charles Leclercs Ferrari, som passerede det ternede flag hele 8,7 sekunder efter vinderen.

Se et kort sammendrag af løbet herunder.



For en sjælden gangs skyld lykkedes det altså endelig Maranello-teamet at lægge en strategi, hvor Leclerc satte en stopper for en ellers forventet Red Bull 1-2-sejr. Stor cadeau til monegaskeren for et fejlfrit forsvar og dermed samtidig en andenplads i det individuelle mesterskab med den mindst mulige margin på 3 point ned til Perez på tredjepladsen. Men alt tæller.

Trods George Russells sejr for en uge siden i Brasilien var Mercedes end ikke i nærheden af at true de forreste. Det blev så heller ikke bedre af en ‘usafe release’ med efterfølgende 5-sekunders straf til englænderen, som dog kan se tilbage på en solid debutsæson for Mercedes.



Det var ikke den syvdobbelte verdensmester Lewis Hamiltons dag. En sjælden strøm af fejlmeddelelser lød fra cockpittet i sølvpilen: “I’m losing power”, “something up with the car”, “I think I have a broken floor”. Det hele kulminerede med et sjældent hydraulikproblem, som låste eksverdensmesterens gearkasse fast i syvende gear. Exit til Hamilton i en sæson, han helt sikkert ønsker hurtigt at glemme.

For Kevin Magnussens vedkommende var det tilbage til fremtiden efter pole positionen i Brasilien. Ørkenløbet blev desværre til en trist forestilling, hvor tæt trafik ødelagde kvalifikationen for danskeren, der sluttede på sidstepladsen om søndagen hele 6,6 sekunder efter Mick Schumacher i den anden Haas-racer.



Øv-resultatet skal dog ikke ødelægge respekten for den 30-årige danskers suveræne genkomst i Formel 1, hvor han kan tildeles hovedæren for at medvirke til Haas-teamets ottendeplads i konstruktørmesterskabet. Præmiepengene vil lune i det lille, private team.

Endelig blev det til et vemodigt farvel til Sebastian Vettel, der kørte et flot løb og hentede et enkelt point til sig selv og Aston Martin. Efter løbet satte tyskeren sin signatur i Yas Marinas asfalt (herunder).



Også farvel til Daniel Ricciardo for et rimeligt løb med en ottendeplads og to point til kontoen. Endelig et farvel til Nicolas Latifi, som blev kørt i barrieren af Schumacher og dermed sluttede 3 omgange før det ternede flag. Et lidt vemodigt farvel til den sympatiske canadier, for hvem en næstsidsteplads næsten var en sejr.



Endelig er det farvel, sandsynligvis kun foreløbigt, til Mick Schumacher, som efter alt at dømme tilknyttes Mercedes som test- og reservekører i 2023.

Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på en kombination af kvalifikation og grandprix. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.

Giv gerne din egen mening til kende herunder eller på vores Facebook-side.

Nr. Kører Point Std.afvigelse
1. Max Verstappen 10,0 0,00
2. Charles Leclerc 10,0 0,07
3. Sergio Perez 9,3 0,32
4. Lando Norris 9,3 0,36
5. Carlos Sainz 9,1 0,34
6. Sebastian Vettel 8,8 0,57
7. Lewis Hamilton [DNF] 8,6 0,46
8. George Russell 8,6 0,37
9. Esteban Ocon 8,4 0,78
10. Lance Stroll 8,4 0,40
11. Yuki Tsunoda 7,9 0,56
12. Daniel Ricciardo 7,8 0,35
13. Fernando Alonso [DNF] 7,8 0,36
14. Guanyu Zhou 7,8 0,60
15. Alex Albon 7,6 0,55
16. Pierre Gasly 6,5 0,70
17. Valtteri Bottas 6,2 0,61
18. Mick Schumacher 5,9 1,13
19. Kevin Magnussen 5,7 1,11
20. Nicolas Latifi [DNF) 4,2 0,31



BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Camara til Haas

Camara til Haas

F1 Nyheder 2026-10-15 18:45:00
Haas har sagt farvel til Ocon, og ind kommer et af sportens mest lovende motorsportstalenter fra Brasilien.
[Læs mere]

Colapinto til sine fans:

Colapinto til sine fans: "I hjælper mig ikke – tværtimod"

F1 Nyheder 2026-10-15 12:21:00
Franco Colapinto har nogle af de mest lidenskabelige fans i hele Formel 1-feltet. Nu beder argentineren dem om at skrue ned for blusset – og helt stoppe angrebene på kørere, teams og personale på sociale medier.
[Læs mere]

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

F1 Nyheder 2026-10-15 11:49:00
To sejre i træk, og så kommer kontrakten. Red Bull har forlænget med teamchef Laurent Mekies helt frem til 2031, og dermed er den franske ingeniør nu bundet længere til holdet end selveste Max Verstappen.
[Læs mere]

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 Nyheder 2026-10-13 10:45:00
Efter mere end 30 års fravær skal Formel 1 igen køre på afrikansk jord. Formel 1 har indgået en 10-årig aftale med Rwanda om et African Grand Prix på en helt ny bane nær hovedstaden Kigali.
[Læs mere]

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

F1 Nyheder 2026-10-13 09:56:00
Den danske F3-kører tager springet til Formel 2 i 2027. Og han gør det ikke hos hvem som helst.
[Læs mere]

Antonelli kan sikre sig titlen i Austin

Antonelli kan sikre sig titlen i Austin

F1 Nyheder 2026-10-13 08:32:00
Andrea Kimi Antonelli kan blive den yngste Formel 1 verdensmester, hvis alt falder i hak for ham, når Formel 1 feltet kører næste løb i Austin, Texas. Men rent matematisk er der fortsat 5 andre der kan tage det fra ham.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

F1 Nyheder 2026-10-12 13:26:00
Max Verstappen kunne endelig krydse Singapore af på sin to do-liste, mens Liam Lawson kørte sit livs weekend. George Russell fik en lektion i våd maling, og Lando Norris lærte, at holdkammerater ikke nødvendigvis bremser for en. Her redaktionens bedømmelser af kørernes indsatser i Singapore.
[Læs mere]

Singapore Dagen Derpå: Max’ revanche, Hamiltons egotrip

Singapore Dagen Derpå: Max’ revanche, Hamiltons egotrip

F1 Nyheder 2026-10-12 07:07:00
Singapores Formel 1-grandprix bød på meget få virkelige overraskelser og mindre action end sprintløbet. Men Red Bull har vendt skuden og har nu den bedste pakke. Ferrari fejler igen på strategien.
[Læs mere]

Singapores GP: Sejr til Verstappen, men Antonelli nærmer sig titlen

Singapores GP: Sejr til Verstappen, men Antonelli nærmer sig titlen

F1 Nyheder 2026-10-12 06:36:00
Max Verstappen vandt Singapores Grand Prix fra start til slut, men det var Kimi Antonellis tredjeplads, der tegner det store billede i mesterskabet.
[Læs mere]

Singapores GP: Optakt

Singapores GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-09 11:20:00
Formel 1 feltet indtager gaderne i Singapore. Her er vores forventninger til weekendens action på den snævre bybane, hvor der tilmed er et varsel for regn.
[Læs mere]

Horner vil tilbage i F1 – Wolff varsler konsekvenser

Horner vil tilbage i F1 – Wolff varsler konsekvenser

F1 Nyheder 2026-10-08 12:22:00
Christian Horner har “unfinished business” i Formel 1 og bliver koblet til flere hold, senest Ferrari. Max Verstappen trækker på skuldrene, mens Toto Wolff advarer om, at gamle synder ikke er glemt.
[Læs mere]

Verstappen: F1 er mindre stressende uden Horner

Verstappen: F1 er mindre stressende uden Horner

F1 Nyheder 2026-10-08 12:09:00
Christian Horner vandt fire VM-titler sammen med Max Verstappen og Red Bull. Alligevel synes hollænderen, at livet i paddocken er blevet mere afslappet, efter at hans gamle chef pakkede kufferten.
[Læs mere]

Se alle nyheder »