Abu Dhabis GP: Kvalifikationen - Red Bull front

Red Bull dominerede hele lørdagen og endte også med første og anden pladsen på søndagens start-grid. Verstappen var hurtigst mens Ferrari og Mercedes tog hhv anden og tredje række

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 11/20 2022 klokken 11:11

Kvalifikationen gik næsten som 3. frie træning hvor Red Bull også var i front med begge racere. Selve kvalifikationen var præget af tæt trafik og det betød mange farlige situationer med kørere der kørte alt for langsomt mens andre kørere prøvede at sætte en hurtig tid på den snævre Yas Marina bane.

Mercedes faldt tilbage

Mercedes kunne ikke selv forstå hvorfor deres racer ikke var hurtigere. Med en sejr fra sidste weekend, var selvtilliden høj og efter 3. frie træning lignede Mercedes et hold der kunne kæmpe med om pole position igen. Ferrari fandt dog mere fart da mørket faldt på, så Ferrari endte på P3 og P4 mens Mercedes måtte rykke ned på P5 og P6.

Vettel hele vejen med

Sebastian Vettel kører sit sidste Formel 1 løb (måske) og tager afsked med Formel 1 feltet i denne weekend. Tyskeren viste i sin sidste kvalifikation, at formen og talentet stadig er skarpt. Han får kæmpet sin Aston Martin racer videre til Q3 og dér sluttede han som P9.

Abu Dhabis Grand Prix 2022. Sebastian Vettel tager afsked med Formel 1. Danke SebAbu Dhabis Grand Prix 2022. Sebastian Vettel tager afsked med Formel 1. Danke Seb
Copyright Aston Martin


Kevin ikke videre

Kevin Magnussen kunne ikke følge op på sin pole position i sidste weekend. Han røg desværre ud i Q1 og starter P16.

Abu Dhabis Grand Prix 2022. Kevin Magnussen på Yas Marina CircuitAbu Dhabis Grand Prix 2022. Kevin Magnussen på Yas Marina Circuit
Copyright Haas F1

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1.dk Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Sessionsresultat

P. Kører Team Tid
1 Max Verstappen ORA 1:23.824
2 Sergio Perez ORA 1:24.052
3 Charles Leclerc SCU 1:24.092
4 Carlos Sainz Jr. SCU 1:24.242
5 Lewis Hamilton MER 1:24.508
6 George Russell MER 1:24.511
7 Lando Norris MCL 1:24.769
8 Esteban Ocon BWT 1:24.830
9 Sebastian Vettel AST 1:24.961
10 Daniel Ricciardo MCL 1:25.045
11 Fernando Alonso BWT 1:25.096
12 Yuki Tsunoda SCU 1:25.219
13 Mick Schumacher TGR 1:25.225
14 Lance Stroll AST 1:25.359
15 Guanyu Zhou ALF 1:25.408
16 Kevin Magnussen TGR 1:25.834
17 Pierre Gasly SCU 1:25.859
18 Valtteri Bottas ALF 1:25.892
19 Alexander Albon WIL 1:26.028
20 Nicholas Latifi WIL 1:26.054