Williams bekymret for fremtiden

Corona-krisen kradser – især hos Williams. Hvis der ikke meget snart bliver kørt løb, og teamet begynder at få regelmæssige indtægter fra Formel 1, må Williams nok lukke og slukke, udtaler Claire Williams.

Japans Grand Prix 2019 . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 21/4 2020 klokken 09:04

Det er stadig ikke meldt officielt ud, hvornår de første Formel 1-løb bliver kørt i denne sæson – enten med eller uden tilskuere.

Og det rammer især Williams hårdt på pengepungen. Såfremt der ikke bliver kørt løb i år eller først meget sent på sæsonen, kan Williams ende med at dreje nøglen om.

„Vi er et af de sidste ægte private teams, og vi har ikke den økonomiske støtte, som de fleste af vores konkurrenter har. Det er bydende nødvendigt, at vi kommer til at køre i år,” udtaler Claire Williams i et interview med Sky Sports News.

Aserbajdsjans Grand Prix 2019. Claire WilliamsAserbajdsjans Grand Prix 2019. Claire Williams
Copyright Williams F1


Teamet, som hendes far Frank Williams har bygget op, lever hovedsageligt af indtægterne fra løb og præmiepenge fra konstruktørernes mesterskab.

"Det bliver meget svært at tage konsekvensen, hvis der ikke bliver kørt løb i år", siger den nu 43-årige teamchef.

På den anden side har sundheden prioritet: "Vi kan ikke begynde at køre, før det er absolut sikkert."

I øjeblikket holdes der masser af møder, og status i skrivende stund er, at sæsonen eventuelt kan starte i Østrig. Men det er en beslutning, der skal træffes af andre teams, FIA, Liberty Media og de lokale myndigheder, som ikke er truffet officielt endnu.

Claire Williams mener, at deadlinen for Williams' overlevelse er juli: „Hvis vi begynder at køre i juli, så er jeg sikker på, at Williams nok skal være med.”

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sæsonstart i Østrig rykker tættere på Hvorfor beholdt Haas Grosjean trods problemer? »