• Forside

Sponsorflugt hos Renault

Det koster for Renault, at de sidste år fixede resultatet af Singapores Grand Prix. Hovedsponsoren ING og den mindre sponsor, Mutua Madrilena, har begge afsluttet deres sponsorater med øjeblikkelig virkning. Begge nævner kontraktbrud som årsagen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/9 2009 klokken 04:09

Renault kan nu mærke de første dønninger efter, at det er blevet bekræftet, at de sidste år snød i det første natløb i Formel 1.

Torsdag bekræftede ING og Mutua Madrilena således, at de begge stopper deres sponsorat med øjeblikkelig virkning.

Det er dog ikke sikkert, at vi kommer til at opdage det i dag fredag, da Renault i går gjorde klar i Singapore. Det er muligt at pille klistermærkerne af bilerne, men det er noget sværere at få fjernet sponsormærkerne fra kørerdragter og teamuniformer m.m. med så kort løbetid.

Fernando Alonso

I en pressemeddelelseudsendt af ING igår står der bl.a. at læse:

“ING er dybt skuffede i lyset af disse begivenheder, specielt i kontekst af et ellers succesfuldt sponsorat,”

Både ING og Mutua Madrilena ville stoppe som sponsorer efter denne sæson.