Monacos GP: 1. frie træning. Vettel i front

Ny og meget anderledes bane, men samme hold i front. Red Bull med Sebastian Vettel lader til også at have styr på Monacos smalle gader, mens Michael Schumacher satser stort og kører af.

Fernando Alonso i Monaco . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/5 2011 klokken 13:05

I Monaco kan alt ske. Det ser vi gang på gang, når der er udfordringer i vejret og dækkene ikke opfører sig som forventet. Men når solen skinner og Vettel er i hopla, er der ingen der kan rører den unge tysker og hans Red Bull racer.

Det var i hvert fald sådan det så ud her under den første træning, som Vettel nappede men som Webber sad over som følge af gearkasse problemer.

Men Alonso beviste også, at Ferrari kan være med, da han satte en tid der var kun en tiendedel sekund langsommere end Vettels.

Tredje hurtigst rundt på den smalle bybane var Nico Rosberg i Mercedes GP raceren, hvilket endnu engang understregede at Mercedes er ved at finde formen og muligheden for en podieplacering absolut er til stede. Holdkammerart Michael Schumacher blev placeret nede på en 10 plads, men fik heller ikke så meget ud af træningen som Rosberg, da han kørte af og smadrede sin racer.

McLaren raceren kom ind som nummer 5 og 6, med Hamilton som den hurtigste af de to, men næsten 1 sekund langsommere end Vettels tid.

Tiderne forventes hurtigt at blive markant bedre, da der er blevet lagt ny asfalt på i sving 1, efter der tidligere har været en bilbrand netop der.

Af anden spænding i forbindelse med denne første træning, var en pludselig våd kørerbane, der opstod efter et vandrør under asfalten var sprunget læk.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Monaco og mode Monacos GP: 2. frie træning. Alonso i front »