Vettel havde en fordel i Malaysia

Efter den meget omdiskuterede overhaling af Mark Webber i Malaysia, har der været flere der talte om, at Vettels motor ikke var droslet ned som Webbers, men det har Christian Horner hele tide afvist. Nu er der dog kommet yderligere udmeldinger.

Webber foran Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/4 2013 klokken 13:04

Bernie Ecclestone var hurtigt ude og påstå, at det kun var Webbers motor der var droslet ned under den sidste del at Malaysias Formel 1 Grand Prix, hvor Sebastian Vettel, til trods for ordre på at blive bag australieren, overhalede ham.

Dette var Christian Horner hurtigt ude og afkræfte, men han har nu tilføjet, at Vettels motor ikke var droslet så langt ned som Webbers, da han havde bedre dæk til at håndtere de flere kræfter.

Der var heller ikke nogen tvivl om, hvem der havde mest at give af under overhalingen, og efterfølgende kunne Webber da heller ikke følge med Vettel, men det ændrer ikke ved, at Vettel overhalede Webber til trods for, at han havde fået besked på at blive bag sin australske kollega.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton revser Pirelli Domenicali usikker på formen »