FIA overvejer straf mod Mercedes

Pirellis brug af Mercedes til udførsel af testarbejde for dækfabrikanten kan ende med straf til Mercedes. FIA har udtalt, at de korrekte procedurer ikke er blevet overholdt.

Lewis Hamilton jagter Mark Webber på plads tre . Copyright Daimler Benz

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/5 2013 klokken 11:05

Da det kom frem, at Pirelli havde anvendt Mercedes AMG til at teste for dem i tre dage efter Spaniens Grand Prix, var Ferrari og Red Bull ikke lang tid om at nedlægge protest.

Mange vil mene, at det er fordi de er sure over, at det ikke var dem der fik chancen, men faktum er, at Pirelli, i henhold til deres kontrakt, skulle have spurgt samtlige hold inden en test, så alle havde en lige chance for at byde ind, hvilket de undlod.

Det er dog ikke derfor, at FIA vil sanktionere Mercedes, det skulle angiveligt være fordi, Mercedes også brugte testen til at teste eget materiel og ikke kun hjælpe Pirelli med deres dæk, hvilket så har givet dem 1.000 ekstra testkilometer. Et forhold som kan få afgørende betydning over den resterende del af sæsonen.

I en udtalelse fra FIA står der, at et panel af eksperter fra FIA kan beslutte at give de involverede parter en straf, selvom løbets stewards ikke fandt anledning til at ændre på løbets resultat.

En eventuel sanktion vil blive udstedt ud fra FIAs juridiske og disciplinære regler.

Sagen ventes afgjort inden Canadas Grand Prix.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massa uskyldig Massiv kritik af Sergio Perez »