Englands GP – Dagen Derpå

Det startede vådt og sluttede med lyn og torden for der var ikke mange, der var tilfredse med de dækeksplosioner løbet var præget af. Dækproblemerne var ved at koste en aflysning af løbet, men til sidst endte det med sejr til Nico Rosberg. Velkommen til Dagen Derpå.

Nico Rosberg . Copyright Mercedes AMG

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 2/7 2013 klokken 17:07

Silverstone 2013 skulle have været en glædesweekend. Williams fejrede deres grand prix nummer 600, selv om det faktisk først sker i Tyskland, Nico Rosberg fyldte 28 år, Lewis Hamilton hyggede med Red Arrows og Mark Webber bekendtgjorde, at 2013 var hans sidste år i Formel 1.

Der var så meget at glæde sig til, men da det hele skulle begynde, så lå vandet og flød ud over Silverstone, og det valgte halvdelen af kørerne, at bortset fra en installationsomgang, så var det ikke noget de gad bruge tid på. Formel 1-holdene har jo alle vejrmetereologer tilknyttet og de lovede bedring i vejret. Så sølle 11 biler satte en tid, og selv om det handlede om at beskytte materielet, så var det en hån mod de fans, der var mødt frem.

Felipe Massa
Copyright Ferrari Media


Pastor Maldonado
Copyright Williams F1


Max Chilton
Copyright Marussia F1


Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG


Banen var stadig våd da den anden frie træning gik i gang, men modsat første træning så tørrede banen hurtigt op, og slicks blev sat på bilerne. Det nedbragte tiderne og ingen var hurtigere end Nico Rosberg, der efter knap en times kørsel satte medium-dækkene på W04-raceren og kørte hurtigste tid. Selv om der ikke var kørt så meget som normalt, så var det nok til at vise, at Mercedes havde en bil, som også på Silverstone var hurtig.

Hvilke fif lærte Mercedes under dæktesten i Barcelona i dagene efter løbet? Lørdagens frie træning havde også Nico Rosberg som hurtigste mand, men denne gang var banen tør, og første del af dramaet tog sin begyndelse. For Sergio Perez fik stoppet sessionen, da hans venstre bagdæk eksploderede ned af den første langside. Det lignede noget vi havde set før, men der var ikke nogen som havde forestillet os hvor mange problemer Pirelli-dækkene ville give søndag.

De store nyheder


Lewis Hamilton har altid været glad for fart, men når man er tidligere Formel 1-verdensmester, så skal der nogle gange mere fart på. Hvad kan være bedre end at få en tur med de verdensberømte Red Arrows.

Lewis Hamilton og RAF
Copyright Mercedes AMG


Lewis Hamilton og RAF
Copyright Mercedes AMG


Lewis Hamilton og RAF
Copyright Mercedes AMG


Lewis Hamilton og David Coulthard med RAF Red Arrows
Copyright Daimler Benz


Hos Williams fejrede man holdets grand prix nummer 600. Officielt var det kun grand prix nummer 599, men når hovedkvarteret ligger i England, så twister man lige nummeret. Det blev fejret på Silverstone med besøg fra flere af holdets tidligere kørere. En video på Williamsf1 understreger holdets bedrifter. Syv kørertitler, ni konstruktørtitler og hele 114 sejre og 229 podieplaceringer.

Williams fejrer løb nummer 600
Copyright Williams F1


Williams fejrer løb nummer 600
Copyright Williams F1


Williams fejrer løb nummer 600 med besøg fra flere tidligere Williams-kørere
Copyright Williams F1


Nico Rosberg fyldte 28 år, og Puma forærede den tyske kører nogle specielle Puma-sko for, når man er og har været oppe imod Sebastian Vettel og Michael Schumacher, så har man nogle store sko at fylde ud.

Nico fejrer sin fødselsdag
Copyright Daimler Benz

Nico Rosberg havde et par store sko at fylde
Copyright Daimler Benz


De fleste Formel 1-hold holder til i omegnen af Silverstone. Det er kun Ferrari, Sauber og Toro Rosso, der ikke har deres hovedkvarterer i England, så det benyttede Red Bull til at fejre deres mange fans med en speciel Red Bull Village, og naturligvis var der besøg af de populære Wings-piger.

Red Bull Village
Copyright Red Bull Media


Red Bull Village
Copyright Red Bull Media


Red Bull Village
Copyright Red Bull Media


Red Bulls Wings-piger
Copyright Red Bull Media


Weekendens uheldigste hold

Sahara Force India er holdet, der bor tættest på Silverstone. Fabrikken ligger nærmest på den anden side af indgangen, og en kører som havde glædet sig rigtig meget til at komme på banen var James Rossiter. Force Indias simulationskører skulle have kørt Adrian Sutils bil om fredagen i den første frie træning for at få lidt real-life-erfaring til simulationskørslerne.

Men så regnede det og James kom slet ikke i bilen. Så det var den første skuffelse for holdet. Lørdag kørte Paul di Resta sin bedste kvalifikation i Formel 1, og om aftenen blev femte startplacering vendt til en plads på sidste række, da bilen var undervægtig. Endnu en skuffelse for holdet.

James Rossiter
Copyright Sahara Force India


Paul di Resta
Copyright Sahara Force India


Kingfisher pigerne
Copyright Sahara Force India


Søndag kørte begge kørere ganske glimrende løb, men syvende- og niendepladsen var et lille plaster på såret, der ellers skulle have været holdets første podieplacering i mange år.

Kvalifikationen


Kvalifikationen blev som sædvanlig en spændende en af slagsens. Delt op i tre faser er der altid noget at glæde sig til. Hvem bliver de to tabere af Q1, på Silverstone var det Esteban Gutierrez og Valtteri Bottas. Så er der altid hvilke topkørere klarer ikke cuttet til Q3. Her blev det Ferraris Felipe Massa og McLarens Jenson Button. Button havde man måske fornemmelsen med, men Felipe Massa?

Q3 sluttede med Lewis Hamilton og Nico Rosberg som de to hurtigste, efterfulgt af de to Red Bull Racing-kørere med Vettel foran Webber. Ferraris Fernando Alonso beklagede sig hele weekenden over Ferraris pace, og startplaceringen som nummer ti understregede dette. Lotus kom med et passivt DRS-system, men fik heller ikke det optimale ud af det med plads ni og otte.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


Lewis Hamilton fejrer pole på hjemmebane
Copyright Mercedes AMG


Kimi Raikkonen
Copyright Lotus GP


Max Chilton
Copyright Marussia F1


De rykkede dog en placering frem, da Paul di Resta blev sendt agterud.

Pirelli og det britiske grand prix på Silverstone

Starten på det britiske grand prix blev underholdende. Lewis Hamilton trak fra, men blev jagtet af Sebastian Vettel, der snuppede Nico Rosberg i starten. Mark Webber bommede starten (igen) og faldt ned igennem feltet og igennem første sving mistede han en stump forvinge, da Romain Grosjean kom forbi.

Første omgang bød også på løbets overhaling, da Romain Grosjean kørte udenom Fernando Alonso og Jenson Button i Luffield Corner. Du kan læse vores løbsbeskrivelse af løbet via links til højre for denne nyhed, men det var Pirellis gummi, der blev det store samtaleemne som nær havde kostet en aflysning af løbet.

Startgridden set bagfra
Copyright Pirelli


Starten på løbet
Copyright Daimler Benz


Mark Webber mister noget forvinge i starten af løbet
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Kamp nede i feltet
Copyright Williams F1


På Wellingston-langsiden efter venstresvinget Village Corner eksploderede tre venstre bagdæk. Først gik det udover Hamilton, der mistede føringen. Siden gik det ud over Felipe Massa som spandt af banen, men uden at ramme noget og sidst Jean-Eric Vergne der også måtte en tur af banen. På dette tidspunkt hvor eksplosionerne kom indenfor relativ kort tid blev sikkerhedsbilen sendt på banen.

Kommentatorerne på tv kaldte det en katastrofe, og frygten for at det skulle ende med et stop af løbet og minder om Indianapolis 2005, hvor Michelin trak bilerne af sikkerhedshensyn, florerede. Charlie Whiting var på overarbejde, og Pirelli måtte stå til ansvar for miseren. Spørgsmålene var mange og svarene meget få. Et tv-billede af Adrian Newey viste skader på et af Sebastian Vettels dæk med kommentaren om at holde sig for kerbs og hæve lufttrykket i dækkene.

Felipe Massa med sit ødelagte Pirelli-dæk
Copyright Ferrari Media


Pastor Maldonado foran Mark Webber og Jenson Button
Copyright Williams F1


Paul di Resta
Copyright Sahara Force India


Jenson Button
Copyright McLaren Media


Netop kerbs bærer sandsynligvis en del af skylden, men forklarer ikke hvorfor det kun var Formel 1-bilerne, der døjede med dækeksplosioner. Kerbs på den del af banen eksplosionerne opstod er nye, og det er ikke utænkeligt at der har været blottet en mikroskopisk del af en skrue eller en kant på kerbkanten har været skarp. Kørerne pressede deres biler langt over kerbs normale brug for at hente fart og netop ud på en DRS-langside var her, hvor eksplosionerne fandt sted.

Ingen er i tvivl om, at det måtte være Pirellis dæk, der var problemet. Vi har jo set lignende problemer før, men ikke i samme mængde, og det var jo de stålbæltede dæk, ikke dem med kevlar, der blev brugt. Jeg vil dog give Pirelli ros for at lave to dækblandinger, hvor det er det samme bagdæk der er problemet, og når man så tænker på, at Pirelli er blevet beskyldt for at tage for konservative dæk med til Silverstone.

Jules Bianchi
Copyright Marussia F1


Charles Pic
Copyright Caterham F1


Esteban Gutierrez
Copyright Sauber Motorsport


Kimi foran Mark
Copyright Lotus GP


Jo der var gang i den, og vi hørte på holdradioer, at der var fundet snit i dækkene hos flere kørere, der iblandt den på daværende tidspunkt førende Sebastian Vettel. Dog er det lidt svært at forstå, at Lewis Hamilton kørte 28 problemfrie omgange på Hard-dækket og Paul di Resta opnåede 24 omgange på Medium-dækket, så det var ikke fordi dækkene ikke kunne holde.

Så det er nok en kombination af kørernes aggressive ’curbhopping’ for at opnå et par tiendedele, kerbs på den nye del af Silverstone og så de stålbæltede dæk, som Pirelli var blevet tvunget til at tage med. Men enhver dækeksplosion har risiko for at skabe en katastrofe med i værste fald fatal udgang, så selvfølgelig er Pirelli nødt til at agere, men Pirelli bærer ikke alene skylden.

Sidst i løbet røg Sergio Perezs bagdæk på ny foran Fernando Alonso, der slap heldigt fra de flyvende gummirester, men igen blev der redet mange kerbs.

Adrian Sutil foran Felipe Massa
Copyright Sahara Force India


Sebastian Vettel fører an foran Nico Rosberg
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Sebastian Vettel
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Fernando Alonso passer en for engangs skyld uheldig Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


Sebastian Vettel var for engang skyld uheldig og stoppede ude på banen. Det bragte Nico Rosberg i front, flere pitstrategier hvor nogle gik i pit og andre ikke, og gjorde Mark Webber til en potentiel udfordrer sidst i løbet. Her fik Mark at vide, at han bare skulle give den gas, men igen så hænger det ikke helt sammen med frygten for dækeksplosioner, hvis Pirelli virkelig var så slemme.

Nico Rosberg vandt løbet foran Mark Webber, der siden 2009 har været på podiet hvert år på Silverstone, og Fernando Alonso som fik kørt sig 15 point ind på verdensmesteren på førstepladsen. Sejren kunne kun have været bedre, hvis det havde været Lewis Hamilton der havde taget sejren på hjemmebane, men for holdet som bor i Brackley og dermed har Silverstone som den ene af sin hjemmebane var det helt perfekt.

Nico Rosberg vandt på Silverstone
Copyright Daimler Benz


Nico Rosberg vandt på Silverstone
Copyright Daimler Benz


Dækkene var medtagede efter løbet på Silverstone
Copyright Ferrari Media


Ferrari-duoen kørte begge point hjem
Copyright Ferrari Media


Hot- og Not Top 3


Som altid slutter vi Dagen Derpå med en god gang subjektiv udvælgelse af de tre hotte og de tre notte. Du behøver på ingen måde være enig, men så giv din mening til kende i kommentarfeltet eller på vores facebook-side.

Hot Top 3

1. Nico Rosberg – Der er momentum i tyskeren lige nu. Anden sejr indenfor tre løb.
2. Mark Webber – For at tage sin femte podieplads i træk og i sit sidste løb trods en kikset start.
3. Lewis Hamilton – Først at tage pole og så at kæmpe sig tilbage til en fjerdeplads trods dækeksplosionen.

Vinderpodiet
Copyright Ferrari Media


Nico Rosberg vandt på Silverstone
Copyright Daimler Benz


Nico Rosberg vandt på Silverstone
Copyright Daimler Benz


Nico Rosberg vandt på Silverstone
Copyright Daimler Benz


Not Top 3
1. Tiregate – Pirelli, Silverstones kerbs eller kørernes aggressivitet – Det var pinligt og livsfarligt.
2. Williams – 600 grand prix og ringere resultater end i skrækåret 2011
3. Sauber – Sidste år kæmpede de om podieplaceringer, nu kæmper de om overlevelse og har netop mistet deres designer Matt Morris til McLaren.

Se flere billeder i selvstændigt galleri.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nu får Pirelli lov at teste Englands GP – Galleri »