Tiltagende rygter om Horner exit

Red Bulls holdchef Christian Horner ser ud til at være i mere modvind, end nogensinde før. Rygter peger på at han snart er fortid, til trods for hans succes med holdet.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/5 2025 klokken 12:05

Christian Horner er den Formel 1-holdchef, der har holdt fast i sin post gennem længst tid.

Han tiltrådte posten, da Red Bull købte Jaguar Formula One Racing af Ford tilbage i slutningen af 2004.

Herfra har Horner formået at bygge et super effektivt hold, det er lykkedes at vinde 6 konstruktør mesterskaber og 8 individuelle titler med. Heraf de 4 første med Sebastian Vettel.

Men efter en hård 2024-sæson, der startede med beskyldninger om alt fra dårlig ledelse til grænseoverskridende opførsel over for en kvindelig medarbejder, har Horner været i modvind internt hos Red Bull.

Samtidig mistede han sin stærke opbakning fra Red Bull, da stifteren Dietrich Mateschitz gik bort i slutningen af 2022.

Og i 2025 har resultaterne ikke været der, hvor Red Bull forventede de skulle være, hvilket mange påstår hænger sammen med, at Adrian Newey forlod holdet i sidste sæson.

Alt dette, har fået rygter om et snarligt exit for Horner, til at tage til.

Det nyeste rygte går på, at Horner allerede i den kommende weekend vil have sin sidste tur i front af Red Bull, hvorefter Oliver Oakes, der lige har forladt Alpine, skulle tage over.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER