Abu Dhabis GP - Kvalifikationen LIVE: Verstappen på pole

Her kan du følge kvalifikationen til Abu Dhabis Grand Prix, som vi dækker LIVE lørdag fra kl. 15.00.

Abu Dhabis Grand Prix 2022. Red Bull . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 25/11 2023 klokken 14:11

Så er der taget hul på sæsonens sidste grandprix-weekend, helt nøjagtigt nr. 23 i rækken, og BMF1.dk dækker herunder lørdagens kvalifikation, der starter lørdag kl. 15.00 dansk tid og kl. 18.00 lokal tid - og dermed under kunstlys.

Lørdagens sidste træning sluttede med George Russell, Mercedes, som hurtigste mand, og når vi nu er i Mercedes-lejren, så kan læsere med klaphatte glæde os over, at Frederik Vesti vandt det netop afsluttede sprint løb i Formel 2.

I den anden danske afdeling sluttede Kevin Magnussen næstsidst i tredje træning mens teamkammeraten Nico Hülkenberg sluttede to pladser bedre.

Vi kan ikke garantere, hvem vinderen af kvalifikationen bliver, men til gengæld kan vi garantere, at det bliver en knastør kvalifikation uden risiko for regn.

Abu Dhabis Grand Prix 2022. Sergio Perez på Yas Marina banenAbu Dhabis Grand Prix 2022. Sergio Perez på Yas Marina banen
Copyright Red Bull Contentpool


Alt i alt må det bare konstateres, at Yas Marina Circuit er som skabt til Red Bull og dermed i særdeleshed til Max Verstappen, som her vandt sit første verdensmesterskab under særdeles usædvanlige (og spændende) omstændigheder. Men det er historie.

Lufttemperatur: 27 gr.
Asfalttemperatur: 33 gr.
Luftfugtighed:
Vind: 2,0 m/sek.

Q1
Nedtællingen til de første 18 minutter er startet, men efter 3 minutter er banen stadig tom. Efter fire minutter ruller første mand ud på asfalten, og det er Logan Sargeant.

Og Sargeant var åbenbart ham, alle ventede på, for nu strømmer samtlige biler ud.

Første officielle hurtigste tid sættes af Max Verstappen fulgt af Alex Albon, Yuki Tsunoda og Sergio Perez.

8 minutter tilbage med Verstappen på P1 fulgt af Lando Norris, Charles Leclerc og Alex Albon.

Kevin Magnussen er sammen med Nico Hülkenberg kørt i pit. Tyskeren fik sin tid slettet pga. Track Limits (overskridelse af de hvide linjer i bestemte sving).

6 minutter tilbage og samtlige biler er i pit.

Logan Sargeant får på radioen besked om at baneudvikingen vil give 4/10 sekund i fordel. Et minut senere sætter Williams-køreren hurtigste sektor 1 og samlet P4. Alex Albon, i den anden Williams, kører ind på P2.

Sargeant får sin tid slettet pga. Track Limits.

2 minutter tilbage.

Nico Hülkenberg på P4. Magnussen på P18.

Tiden er gået og Kevin Magnussen slutter på P17, mens Carlos Sainz overraskende slutter lige foran på P16, hvilket ifølge ham selv overvejende skyldes trafik. Om det samme var tilføldet for Magnussen, ved vi ikke.

Følgende kørere er ude:

16) Sainz
17) Magnussen
18) Bottas
19) Zhou
20) Sargeant



Vi venter på Q2, mens Carlos Sainz ærgrer sig.



Q2
Igen er Williams de første på banen, denne gang med Alex Albon. Derefter følger Lewis Hamilton, George Russell og Max Verstappen på nye softdæk.

10 minutter er gået og Verstappen er hurtigst i tiden 1:23.740. Efter ham følger George Russell 0,7 sekund langsommere.

Nico Hülkenberg på P12 mens Oscar Piastri tager P3 lige bag teamkammeraten Lando Norris på P2.

6 minutter tilbage og følgende kørere er i farezonen:

11. Daniel Ricciardo
12. Pierre Gasly
13. Alex Albon
14. Esteban Ocon
15. Nico Hülkenberg

5 minutter tilbage og banen er tom for biler.

På F1 TV klager Carlos Sainz over, at weekenden indtil nu har været meget "tricky" for Ferrari.

2 minutter tilbage med Max Verstappen som hurtigste mand stadig fulgt at Lando Norris og nu med Charles Leclerc på P3.

Nico Hülkenberg på P5 men glider kort efter ned på P7 og derefter P9.

Tiden er gået og Lewis Hamilton slutter på P11 og er dermed ude. Derimod slutter George Russell på P4. Toto Wolf har tydeligvis svært ved at finde en grimasse, der kan passe.

Ude er følgende kørere:

11. Lewis Hamilton
12. Esteban Ocon
13. Lance Stroll
14. Alex Albon
15. Daniel Ricciardo



På radioen siger Hamilton, at "der er noget galt med denne bil". Måske, men ikke desto mindre er det anden gang i streg, at eksverdensmesteren ikke når Q3.



Mens vi venter på Q3 kan vi tænke lidt over, hvordan det lykkedes Hulken at komme i Q3, eftersom Haas-køreren fik slettet hele tre tider for Track Limits. Ret imponerende præstation.

Q3
Samtlige biler ruller ud på banen igen, og Verstappen sætter første tid med 1:23.445 og har dermed den foreløbige P1.

Sergio Perez er nu på P3 lige bag Lando Norris, men Oscar Piastri ødelægger kort efter Red Bull-kørerens tid ved at snuppe P3.



Nico Hülkenberg er på P7, mens Charles Leclerc roder nede på P9.

5 minutter tilbage og samtlige biler er pit.

3 minutter tilbage og der er myldretid ved pitudkørslen, hvor Verstappen er bag begge McLarens, mens Aston Martin sender Fernando Alonso lige foran Charles Leclerc. Kommer der en straf?

2 minutter tilbage og Lando Norris sætter hurtigste sektor 1. seltor 2 hans personligt bedste, hvorefter han udfører en feberredning i næstsidste sving. Foreløbig P4 til McLaren-køreren.

George Russell ind på P4 mens Sergio Perez får sin tid slettet og dumper ned på P9.

Nico Hülkenberg ind på P8, mens Pierre Gasly får sin tid slettet og slutter på P10.

Og hurtigste mand? Max Verstappen i Red Bull men dog kun 0,139 sek. foran Charles Leclerc i Ferrari og med Oscar Piastri på P3.



Update: Piastri og Gasly er kaldt på rektors kontor for at genere hinanden (impeding). På replays ses det, at Piastri er tæt på at være i vejen for Alpine-køreren.

Søndagens grandprix kan ses direkte på TV3+ samt på F1TV.

Vi slutter hermed dækningen fra Abu Dhabi.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:23.445 15
2. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1:23.584 18
3. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
P
1:23.782 17
4. George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:23.788 18
5. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:23.816 16
6. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
P
1:23.968 18
7. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 Team
P
1:24.084 18
8. Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team
P
1:24.108 18
9. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
P
1:24.171 17
10. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
P
1:24.548 18
Udelukket efter perioden
11. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:24.359 12
12. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
P
1:24.391 12
13. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
P
1:24.422 12
14. Alexander Albon Williams Racing
P
1:24.439 12
15. Daniel Ricciardo Scuderia AlphaTauri
P
1:24.442 12
16. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
P
1:24.738 6
17. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
1:24.764 6
20. Logan Sargeant Williams Racing
P
0:00.000 6
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vigtig sejr til Vesti Vesti P3 i Formel 2-finalen »