BMF1.dk's Power Rating: Saudi Arabiens GP

I toppen af feltet sluttede Saudi Arabiens GP som forventet, men i midterfeltet blev man vidne til interessante begivenheder. Også set med danske øjne. Læs BMF1.dk’s Power Rating fra weekenden i ørkenmetropolen Jeddah.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

KATEGORIER

Formel 1
Igen kunne Max Verstappen sætte tjektegn ud for Saudi Arabiens Grand Prix, idet han med 13,6 sekund ned til teamkammeraten Sergio Perez kørte først forbi det ternede flag. Begge Red Bulls var urørlige, og selv mexicaneren kørte både med konsistens og overblik.

Så intet overraskende i toppen, hvor Ferrari stadig mangler at knække Red Bull-koden og i det mindste bare gøre kampen om topplaceringerne bare en smule spændende. Dog sluttede Charles Leclerc på P3 og dermed med retten til Ferrari-spumante i håret.

Oscar Piastri kunne glæde sig over at slutte på P4, hvormed McLaren viste, at de endnu kan være med i kampen om pladserne i den øverste fjerdedel af feltet. Lando Norris førte på et tidspunkt løbet i flere omgange, men en Safety Car kom ikke specielt belejligt og et skifte til softdækket, blev ingen succes for ham.

Max Verstappen fejrer sejren. Saudi Arabiens GP 2024Max Verstappen fejrer sejren. Saudi Arabiens GP 2024
Copyright Red Bull Contentpool


Et af løbets helt store lyspunkter var Ferraris 18-årige reservekører Oliver Bearman, der var trådt ind som erstatning for Carlos Sainz, som ikke kunne deltage på grund af en blindtarmsoperation. Med sin imponerende P7 formåede den unge englænder at overleve den obligatoriske kaotiske start og slutte med at hente hele 6 point i sit F1-debutløb. Hjelmen af for Bearman.

Bearman er som bekendt også test- og reservekører hos Haas F1, og man kan ikke lade være med at tænke på Günther Steiners bemærkning efter Nikita Mazepins exit tilbage til den russiske tundra og farens gødning: “I’m done with rookies”. Her er en rookie, der er værd at holde øje med - ikke mindst for Nico Hülkenberg og Kevin Magnussen.

Sving 1 under starten til Saudi Arabiens GP med Lance Stroll (th) og Yuki Tsunoda (tv)Sving 1 under starten til Saudi Arabiens GP med Lance Stroll (th) og Yuki Tsunoda (tv)
Copyright Red Bull Contentpool


Og Magnussen? Han fik 6,7 % af stemmerne og en tredjeplads som Driver of the Day, hvilket i høj grad er fortjent. Men på en paradoksal baggrund, for danskeren formåede at modtage 2 x 10 sekunders tidsstraf og alligevel slutte på P12. Den første straf fik Haas-køreren for at presse Alex Albon op mod barrieren på vejen mod Sving 2, hvilket mere var en kørerfejl. Straffen var måske forventet, men10 sekunder var urimeligt og ude af proportioner.

Senere fik K-Mag straf for at skære samme sving og dermed vinde en position. Igen 10 sekunders straf, hvilket var helt ude i hampen - ikke mindst i lyset af andre køreres forseelser. Eksempelvis Norris’ tyvstart, som ikke gav straf overhovedet. Igen helt uforståeligt miskmask fra stewards.

Kevin Magnussen forsvarede indædt sin position, her foran Yuki Tsunoda. Saudi Arabiens GP 2024Kevin Magnussen forsvarede indædt sin position, her foran Yuki Tsunoda. Saudi Arabiens GP 2024
Copyright Haas F1 - LAT Photo


Ikke desto mindre var Magnussens imponerende forsvar af sin position et stærkt udtryk for ‘team spirit’, for arbejdet banede vej for Nico Hülkenberg, som, efter skifte til det det hårde dæk, kunne besætte P10 og dermed hente hårdt tiltrængte point til Haas.



Det kniber stadig for Mercedes at finde momentum, og undervejs blev det især tydeligt, da man på ‘inboard TV’ fulgte Lewis Hamilton under dennes jagt på Lando Norris, hvor især svingkombinationerne 4 til12 udstillede Sølvpilenes svagheder. Her faldt Hamilton ubehjælpsomt bagud.

Fernando Alonso hentede P5 og kørte et godt løb. Det samme kan man bestemt ikke sige om den anden side af garagen, hvor Lance Stroll ramte barrieren med venstre forhjul, rev hjulophænget over og endte i dækmuren. Amatøragtig indsats af en kører, som uanset sine manglende evner aldrig vil miste sit sæde hos Aston Martin, så længe farmand Lawrence sidder ved bordenden. For han er sikker på, at sønnen bliver verdensmester. Han mener sikkert i Formel 1, men det sker aldrig.



Vi undlader at omtale Daniel Ricciardo og Yuki Tsunoda hos RB (tidligere AlphaTauri) samt Valtteri Bottas og Guanyu Zhou hos Kick Sauber, for der er intet at skrive om. Heller ikke for dem selv.

Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation, sprint- og hovedløb med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.

Nr. Kører Rating Std.afvigelse
1. Max Verstappen 10,0 0,00
2. Oliver Bearman 9,6 0,42
3. Charles Leclerc 9,4 0,43
4. Sergio Perez 9,0 0,22
5. Fernando Alonso 8,9 0,39
6. Oscar Piastri 8,8 0,26
7. Nico Hülkenberg 8,7 0,51
8. Kevin Magnussen 8,4 0,75
9. George Russell 8,3 0,23
10. Lando Norris 8,0 0,11
11. Alex Albon 7,3 0,47
12. Lewis Hamilton 7,1 0,75
13. Esteban Ocon 6,5 0,61
14. Yuki Tsunoda 6,4 0,64
15. Pierre Gasly [DNF] 5,8 0,48
16. Guanyu Zhou 5,7 0,93
17. Daniel Ricciardo 5,2 1,06
18. Valtteri Bottas 4,8 0,35
19. Logan Sargeant 4,7 0,47
20. Lance Stroll [DNF] 4,3 1,31


BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Er Cadillac sat til salg?

Er Cadillac sat til salg?

F1 Nyheder 2026-11-03 15:43:00
Cadillac har endnu ikke scoret et eneste VM-point, men prisen er allerede høj. Ifølge flere amerikanske medier vil ejeren Mark Walter sælge sin kontrollerende andel af Formel 1's nyeste team. Problemet er, at han for få måneder siden sagde det modsatte.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Vejrudsigten

Brasiliens GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-11-03 11:38:00
Med en udsigt til omskifteligt vejr på Intalagos, Brasilien, er Kimi Antonelli nok glad for at han har titlen i hus, mens andre håber at det kan være det der giver dem chancen for et overraskende resultat.
[Læs mere]

Mexicos GP: Leclerc efterlyser en mur – Vasseur efterlyser selvkritik

Mexicos GP: Leclerc efterlyser en mur – Vasseur efterlyser selvkritik

F1 Nyheder 2026-11-03 09:54:00
I Mexico stod Ferrari med sejren i hånden, men tabte den allerede i første omgang, da Charles Leclerc og Lewis Hamilton kæmpede om førstepladsen. Monegaskeren mener, at en mur ved sving 4 havde løst problemet. Teamchef Fred Vasseur er ikke enig.
[Læs mere]

Brasiliens GP: TV-tiderne

Brasiliens GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-11-03 08:15:00
Selvom verdensmesteren for 2026 er fundet, er der al mulig grund til at følge løbet i den kommende weekend fra Brasilien. Et løb der altid er underholdende og som ofte bliver udfordret af vejret.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Mexicos GP

BMF1.dk's Power Rating: Mexicos GP

F1 Nyheder 2026-11-02 15:06:00
Max Verstappen vandt i Mexico City, men det var Kimi Antonelli, der gik hjem med VM-trofæet. Undervejs fik vi Ferrari-borgerkrig, rødt flag, en 32-årig debutant i point og en straffeseddel så lang, at stewarderne nok har brug for ferie. Her er weekendens vindere og tabere.
[Læs mere]

Point til Hirakawa

Point til Hirakawa

F1 Nyheder 2026-11-02 12:12:41
Rio Hirakawa Krydsede stregen som nummer 13 i Mexico, men har alligevel opnået at få point i sin debut i F1.
[Læs mere]

Mexico Dagen Derpå – Kimi er konge, Ferrari en krudttønde

Mexico Dagen Derpå – Kimi er konge, Ferrari en krudttønde

F1 Nyheder 2026-11-02 10:35:00
Der blev skrevet Formel 1-historie den 1. november 2026: Italienske Kimi Antonelli blev med sine kun 20 år den yngste F1-verdensmester i historien og den første italienske F1-verdensmester siden 1953. Ferrari ligner en anstalt for folk med hang til selvskade.
[Læs mere]

Bottas er

Bottas er "ret sikker" – men Vesti og Herta står klar

F1 Nyheder 2026-11-01 16:39:00
Valtteri Bottas regner med at køre for Cadillac i 2027, men holdet har endnu ikke bekræftet det. Samtidig siger Frederik Vesti ligeud, at han vil have finnens sæde.
[Læs mere]

Ingen genvejsfest: FIA truer med straf i sving 1

Ingen genvejsfest: FIA truer med straf i sving 1

F1 Nyheder 2026-11-01 12:10:00
Sidste år blev græsset i Mexico brugt som ekstra vognbane. Det sætter FIA nu en stopper for. Kører man uden for banen i de første sving og beholder sin placering, risikerer man straf. Det kan få stor betydning for forreste mand Lewis Hamilton.
[Læs mere]

Antonelli: Syg, træt og titelnervøs

Antonelli: Syg, træt og titelnervøs

F1 Nyheder 2026-11-01 11:50:00
Kimi Antonelli kan blive verdensmester i Mexico, men lørdagens kvalifikation gik ikke helt efter planen. Feber, mavebesvær og konstant titelsnak har gjort den unge italiener anspændt. Nu er planen enkel: melatonin, familie og ti timers søvn.
[Læs mere]

Er Vesti på vej til Cadillac?

Er Vesti på vej til Cadillac?

F1 Nyheder 2026-10-31 16:06:00
Frederik Vesti siger det nu ligeud: Han vil køre for Cadillac i Formel 1 i 2027. Valtteri Bottas er under pres, og danskeren har både Mercedes og Cadillac i ryggen.
[Læs mere]

Har Ocon fået sparket?

Har Ocon fået sparket?

F1 Nyheder 2026-10-31 15:38:00
Haas F1 har sat Esteban Ocon af holdet resten af Mexico-weekenden og givet hans sæde til reserven Ryo Hirakawa. Holdet vil ikke sige hvorfor. Måske ligger årsagen i et ophedet radioskænderi med holdet om dækvalg.
[Læs mere]

Se alle nyheder »