- Forside
BMF1 på Ringen – Sidste dag
BMF1 var i år taget til Nürburgring for at overvære det tyske Grand Prix, en bane, der sidst blev kørt på under store vandmasser i 2007. Her kommer beretningen fra den sidste dag. Igen krydret med masser af billeder.
Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/7 2009 klokken 06:07
Søndag er kulminationen på en Formel 1-weekend. Det er her vinderen skal findes. Her et nyt navn skal skrives ind i historiebøgerne. Det er her de mange tilskuere, hvis man altså ser bort fra dette års tyrkiske Grand prix, får kulminationen på en spændende weekend.
Således også fra BMF1’s fire udsendte, der sammen med de 66 andre deltagere fra Grand Prix Tours pakkede bussen og drog for sidste gang mod den berygtede bane i Eifel-bjergene. Vejrudsigten antydede, at vi fik regnvejr og det var også regnvejr, der mødte os da vi sad i bussen.
Belært af lørdagens skideballe fra den tyske politimand lod chaufføren os komme af lidt længere nede ad vejen, men stadig meget tæt hovedindgangen. Det gik som smurt, og vi skyndte os ind under et par parasoller.
Vi var tæt på vores stambar, så vi startede søndagens besøg på ringen med at varme kroppen op med lidt kolde drinks. Mens vi nød dem holdt vi øje med de fantastiske biler, der kørte rundt imellem de mere almindelige.
Tre kolde til at varme sig på søndag i regnen
Peter Steen med stodderansigt under regnen søndag
En Audi R8 i regnen søndag morgen
Imens regnen stilnede af var Peter gået op til vores tribune for at overvære Formel BMW-løbet, hvor Michael K. Christensen sluttede på en flot andenplads. Her er en kører vi godt kan være stolte af, og som meget vel kan få både en Formel 1-test i efteråret, men som minimum få en chance under de populære BMW Roadshows.
Vi andre lod regnen stilne en del af inden vi satte kursen mod tribunen. Der var god tid til at gå op til tribunen, så vi røg naturligvis igennem udstillingshallen og F1 Village igen.
Renault simulator ved hovedindgangen
DTM-køreren Susie Stoddart uddeler autografer søndag formiddag på Mercedes-standen
En Ferrarí showcar i Ferrari butikken
En del af den store rutschebane, der desværre ikke var åbnet til Grand Prixet
Oppe på tribunen var der stadig vådt, men regnen var nu næsten forstummet. Det gav anledning til et rigtig spændende GP2-løb. Folk, som ikke normalt ser klassen, går glip af nogle løb, der oftest er mindst lige så underholdende, hvis ikke mere, end Formel 1. De her drenge knokler for at vise, hvad de kan, og det resulterer i ødelagte forvinger, spins og gode overhalinger.
Roldan Rodriguez fra Piquet Sport
Luis Razia fra Fisichella Motor Sport
Kamp i GP2 sprintløbet
Giedo van der Garde fra iSport
Nico Hülkenberg startede fra plads 8, men han lavede en fantastisk opkørsel. Da Nico først var i front, styrede han løbet. Til gengæld var der hård kamp mellem Kamui Kobayashi, Alvaro Parente og Vitaly Petrov, der var hurtig nok til plads 2, men spandt rundt efter et optimistisk overhalingsforsøg. Det her var underholdende.
Underholdende var det også at se de kørere, der havde sværere ved at styre deres materiel. Lad os få et par kompetente danskere i bilerne. Michael K. Christensen er et godt bud, men også Formel Renault 2.0-kørerne Marco Sørensen og Kevin Magnussen kunne være kandidater, når Kasper Andersen nu er låst til Superleague Formula.
Den tidligere Honda testkører Luca Filippi havde en rædsom GP2 weekend. Søndag mistede han næsen.
Endnu en GP2-kører med ødelagt næse
En GP2-kører spinner i Schumacher-S
Hulken vandt også søndag i regnen fra en startplads som nummer otte
Efter GP2-løbet var der dog lidt ventetid før næste punkt på dagsordenen. Regnen var forsvundet, men ventetiden var der stadig. Der var dog stadig Porsche Super Cup og den faste kørerparade foran os. Mens man venter er der så tid til at kigge rundt på tribunen. Man oplever tit nogle iøjenefaldende personer.
Der er også kedelige perioder i en Formel 1-weekend
Finske fans
Der var kamp i Porsche Super Cup
En tyrkisk Porsche Super Cup-kører
Normalt, når der er kørerparade, bliver kørerne placeret på ladet af en lastbil, der kører langsomt rundt på banen. På Nürburgring sad hver kører i hver deres bil, og der skal lyde ros til de kørere, der sad så tilskuerne kunne se dem. Kimi Räikkönen var den første kører, der sad nede i bilen, så man næsten ikke kunne se ham.
Han var dog ikke den eneste, og de kørere som ikke gider bruge fem minutter på at vinke til de betalende fans burde have så hårdt et los i bollerne, at de kunne stille op i Lady Cup. Udover at virke ligeglade, var vi på Tribune 10B, så heldige at en pressefotograf valgte at stille sig helt ude ved hegnet, så vi andre ikke kunne tage billeder af kørerne uden at få idioten med.
Fernando Alonso under kørerparaden
Kimi Raïkkönen under kørerparaden
Mark Webber under kørerparaden
Felipe Massa under kørerparaden
Selv om man kommer gratis til Formel 1, og har det lækre udstyr, så burde man have pli’ nok til ikke at ødelægge det for alle os, som klarer os uden professionelt udstyr. Vi har betalt for at komme til Formel 1.
Rubens Barrichello under kørerparaden
Nico Rosberg under kørerparaden
Lewis Hamilton under kørerparaden
Sebastien Buemi under kørerparaden
Når kørerparaden er overstået er der som regel lige under en time til, at der igen sker noget på banen. De fleste ved, at pitten bliver åbnet 13.30 lokal tid, så bilerne kan køre op til startgridden. De har lov til at køre igennem pitten og køre nogle flere installationsomgange, og det benyttede en kører som Heikki Kovalainen sig af. Han startede tung i forhold til Lewis Hamilton, men da løbet startede havde han kørt så mange installationsomgange, at han vægtmæssigt nok var lettere end holdkammeraten.
Inden pitten blev åbnet havde Mercedes en lille overraskelse til tilskuerne. Vi er på Mercedes’ hjemmebane, og det kunne opleves. Hele fem sølvpile var blevet linet up til en opvisningsomgang, og det gav et McLaren-comeback til David Coulthard. De fire resterende biler blev kørt af Bernd Schneider, Pedro de la Rosa, Alexander Wurz og Niki Lauda. Jeg indrømmer, at jeg ikke lige kan modelnumrene på bilerne.
En stor oplevelse, men lidt malurt skal der være. For de fem biler kørte så tæt, så det ikke var muligt at nyde bilerne i deres enkelhed og tage billeder af de smukke eksemplarer. Nedenstående billedserie var, hvad jeg nåede at tage i de få sekunder, vi havde bilerne foran os.
Bernd Schneider i en Mercedes sølvpil
Alexander Wurz i en klassisk Mercedes sølvpil
Pedro de la Rosa og David Coulthard
McLaren testkører Pedro de la Rosa i en Mercedes sølvpil
Niki Lauda og David Coulthard i et par sølvpile
Pedro de la Rosa og Niki Lauda
Bernd Schneider og David Coulthard
Alexander Wurz i en Mercedes sølvpil
Et smukt syn
Med afslutningen på denne opvisning var der nu kun Formel 1-løbet tilbage. Der blev hentet øl, drukket Kimisprit(e), indgået væddemål og snakket inden grunden til turen skulle afvikles. 60 omgange skulle der køres, inden Rubens Barrichello ville tage årets første sejr, for der var da ingen, der havde troet, at Mark Webber af alle, på Sebastian Vettels hjemmebane ville tage det ternede flag.
BMF1 udsendte
Allan tager billeder til denne beskrivelse
Allan forstår ikke, hvad der sker
Denne BMW fan havde ikke meget at smile af.
Hvordan det gik i løbet kan du læse om i vores løbsrapport.
Nede på banen mister man hurtigt orienteringen, og selv om vi på storskærmen godt kunne se, at Webber kørte ind i Barrichello, så kunne vi ikke se, at Mark Alan også ramte Lewis Hamilton. Vi opdagede kun, at Hamilton røg af banen, men fandt først ud af hvorfor, da Mark Webber sendte en mail til McLaren og undskyldte kontakten.
Som sagt mister man hurtigt orienteringen, og selv om man kan se på storskærmen, hvad der sker, så er den sjældent skarp nok til at man rigtig kan følge med. Derfor kom det som en overraskelse for mig, da Mark Webber alligevel lå i front, når nu han var blevet straffet, og hvorfor fan*** var Kimi ikke længere at se på banen.
Sebastien Bourdais sidste Formel 1-løb
Sebastien Buemi
Nick Heidfeld
Kazuki Nakajima
Der var god opbakning til Adrian Sutil, der viste virkelig gode takter på banen. Holdkammeraten Giancarlo Fisichella nød en del af den samme opbakning, men hvad er det lige der sker, når der kommer en rød Ferrari og en Force India med Adrian Sutil for tæt på hinanden?
Synd og skam. Til gengæld var det flot at se Felipe Massa og Fernando Alonso køre sig op i feltet.
Du har sikkert læst, at Sebastien Bourdais er blevet fyret/opsagt hos Scuderia Toro Rosso, men det var heller ikke meget han viste i løbet, før han udgik. Det samme kan siges om Nelson Piquet Jr. der ikke levede op til den flotte kvalifikation, men han kørte dog heller ikke med den samme aero-pakke som Alonso.
Nelson Piquet Jr
Jarno Trulli
Den tidligere BAR juniorkører Alan van der Merwe kørte lægebilen i Tyskland
Efter 60 omgange kørte Mark Webber sig ind i historiebøgerne med sin første sejr. Sebastian Vettel sluttede toer, og selv om det i kørermesterskabet måske var dumt at lade Webber vinde, så var der store klapsalver banen rundt over resultatet.
Af en eller anden grund klarer nationale kørere sig ikke godt på hjemmebane. I England skuffede Jenson Button og i Tyskland døjede Vettel med problemer om end ikke af samme størrelse. Mark Webber har ventet længe på den første sejr, så det var skuffende at se tyskeren have så svært ved det på podiet.
Fair nok, at den tyske stjernekører selv var skuffet, men man kunne have forventet lidt mere glæde over, at holdkammeraten endelig tog en sejr. Jeg var ikke imponeret, og Vettels champagnesprøjt virkede meget påtaget. Til gengæld viste Felipe Massa glæde på sin kollega og konkurrents vegne. Det er trods alt kun tre år siden han selv stod med den følelse det er at tage sin første sejr.
Mark Webber jubler efter sin første sejr er kørt i hus
Vettel og Fisichella
Heikki Kovalainen var glad efter løbet
Efter at have overværet sejrsceremonien på storskærm og indset, at vi stod alt for langt væk til at komme ind på banen, valgte vi at tage den lange vej ned til busparkeringen. Vi skulle dog lige ned og sige farvel til stambaren og skåle på Mark Webbers første sejr i Formel 1.
Forude ventede først en lang tur op til busparkeringen, der gik et stykke af vejen ved siden af Nordschleife, hvor et par potente biler kørte rundt, og siden en lang tur for alle trætte deltagere. Det gik dog overraskende hurtigt, så da klokken var lidt over otte mandag morgen stod jeg med morgenbrød i døren til min kone.
En ganske underholdende tur med Grand Prix Tours var overstået. Jeg har efterhånden rejst med flere rejseselskaber og Grand Prix Tours har endnu ikke skuffet mig.
Søde piger i en merchandisebod
Sødere piger i en merchandisebod
Tribune 10B's lækreste tilskuer
Således også fra BMF1’s fire udsendte, der sammen med de 66 andre deltagere fra Grand Prix Tours pakkede bussen og drog for sidste gang mod den berygtede bane i Eifel-bjergene. Vejrudsigten antydede, at vi fik regnvejr og det var også regnvejr, der mødte os da vi sad i bussen.
Belært af lørdagens skideballe fra den tyske politimand lod chaufføren os komme af lidt længere nede ad vejen, men stadig meget tæt hovedindgangen. Det gik som smurt, og vi skyndte os ind under et par parasoller.
Vi var tæt på vores stambar, så vi startede søndagens besøg på ringen med at varme kroppen op med lidt kolde drinks. Mens vi nød dem holdt vi øje med de fantastiske biler, der kørte rundt imellem de mere almindelige.
Imens regnen stilnede af var Peter gået op til vores tribune for at overvære Formel BMW-løbet, hvor Michael K. Christensen sluttede på en flot andenplads. Her er en kører vi godt kan være stolte af, og som meget vel kan få både en Formel 1-test i efteråret, men som minimum få en chance under de populære BMW Roadshows.
Vi andre lod regnen stilne en del af inden vi satte kursen mod tribunen. Der var god tid til at gå op til tribunen, så vi røg naturligvis igennem udstillingshallen og F1 Village igen.
Oppe på tribunen var der stadig vådt, men regnen var nu næsten forstummet. Det gav anledning til et rigtig spændende GP2-løb. Folk, som ikke normalt ser klassen, går glip af nogle løb, der oftest er mindst lige så underholdende, hvis ikke mere, end Formel 1. De her drenge knokler for at vise, hvad de kan, og det resulterer i ødelagte forvinger, spins og gode overhalinger.
Nico Hülkenberg startede fra plads 8, men han lavede en fantastisk opkørsel. Da Nico først var i front, styrede han løbet. Til gengæld var der hård kamp mellem Kamui Kobayashi, Alvaro Parente og Vitaly Petrov, der var hurtig nok til plads 2, men spandt rundt efter et optimistisk overhalingsforsøg. Det her var underholdende.
Underholdende var det også at se de kørere, der havde sværere ved at styre deres materiel. Lad os få et par kompetente danskere i bilerne. Michael K. Christensen er et godt bud, men også Formel Renault 2.0-kørerne Marco Sørensen og Kevin Magnussen kunne være kandidater, når Kasper Andersen nu er låst til Superleague Formula.
Efter GP2-løbet var der dog lidt ventetid før næste punkt på dagsordenen. Regnen var forsvundet, men ventetiden var der stadig. Der var dog stadig Porsche Super Cup og den faste kørerparade foran os. Mens man venter er der så tid til at kigge rundt på tribunen. Man oplever tit nogle iøjenefaldende personer.
Normalt, når der er kørerparade, bliver kørerne placeret på ladet af en lastbil, der kører langsomt rundt på banen. På Nürburgring sad hver kører i hver deres bil, og der skal lyde ros til de kørere, der sad så tilskuerne kunne se dem. Kimi Räikkönen var den første kører, der sad nede i bilen, så man næsten ikke kunne se ham.
Han var dog ikke den eneste, og de kørere som ikke gider bruge fem minutter på at vinke til de betalende fans burde have så hårdt et los i bollerne, at de kunne stille op i Lady Cup. Udover at virke ligeglade, var vi på Tribune 10B, så heldige at en pressefotograf valgte at stille sig helt ude ved hegnet, så vi andre ikke kunne tage billeder af kørerne uden at få idioten med.
Selv om man kommer gratis til Formel 1, og har det lækre udstyr, så burde man have pli’ nok til ikke at ødelægge det for alle os, som klarer os uden professionelt udstyr. Vi har betalt for at komme til Formel 1.
Når kørerparaden er overstået er der som regel lige under en time til, at der igen sker noget på banen. De fleste ved, at pitten bliver åbnet 13.30 lokal tid, så bilerne kan køre op til startgridden. De har lov til at køre igennem pitten og køre nogle flere installationsomgange, og det benyttede en kører som Heikki Kovalainen sig af. Han startede tung i forhold til Lewis Hamilton, men da løbet startede havde han kørt så mange installationsomgange, at han vægtmæssigt nok var lettere end holdkammeraten.
Inden pitten blev åbnet havde Mercedes en lille overraskelse til tilskuerne. Vi er på Mercedes’ hjemmebane, og det kunne opleves. Hele fem sølvpile var blevet linet up til en opvisningsomgang, og det gav et McLaren-comeback til David Coulthard. De fire resterende biler blev kørt af Bernd Schneider, Pedro de la Rosa, Alexander Wurz og Niki Lauda. Jeg indrømmer, at jeg ikke lige kan modelnumrene på bilerne.
En stor oplevelse, men lidt malurt skal der være. For de fem biler kørte så tæt, så det ikke var muligt at nyde bilerne i deres enkelhed og tage billeder af de smukke eksemplarer. Nedenstående billedserie var, hvad jeg nåede at tage i de få sekunder, vi havde bilerne foran os.
Med afslutningen på denne opvisning var der nu kun Formel 1-løbet tilbage. Der blev hentet øl, drukket Kimisprit(e), indgået væddemål og snakket inden grunden til turen skulle afvikles. 60 omgange skulle der køres, inden Rubens Barrichello ville tage årets første sejr, for der var da ingen, der havde troet, at Mark Webber af alle, på Sebastian Vettels hjemmebane ville tage det ternede flag.
Hvordan det gik i løbet kan du læse om i vores løbsrapport.
Nede på banen mister man hurtigt orienteringen, og selv om vi på storskærmen godt kunne se, at Webber kørte ind i Barrichello, så kunne vi ikke se, at Mark Alan også ramte Lewis Hamilton. Vi opdagede kun, at Hamilton røg af banen, men fandt først ud af hvorfor, da Mark Webber sendte en mail til McLaren og undskyldte kontakten.
Som sagt mister man hurtigt orienteringen, og selv om man kan se på storskærmen, hvad der sker, så er den sjældent skarp nok til at man rigtig kan følge med. Derfor kom det som en overraskelse for mig, da Mark Webber alligevel lå i front, når nu han var blevet straffet, og hvorfor fan*** var Kimi ikke længere at se på banen.
Der var god opbakning til Adrian Sutil, der viste virkelig gode takter på banen. Holdkammeraten Giancarlo Fisichella nød en del af den samme opbakning, men hvad er det lige der sker, når der kommer en rød Ferrari og en Force India med Adrian Sutil for tæt på hinanden?
Synd og skam. Til gengæld var det flot at se Felipe Massa og Fernando Alonso køre sig op i feltet.
Du har sikkert læst, at Sebastien Bourdais er blevet fyret/opsagt hos Scuderia Toro Rosso, men det var heller ikke meget han viste i løbet, før han udgik. Det samme kan siges om Nelson Piquet Jr. der ikke levede op til den flotte kvalifikation, men han kørte dog heller ikke med den samme aero-pakke som Alonso.
Efter 60 omgange kørte Mark Webber sig ind i historiebøgerne med sin første sejr. Sebastian Vettel sluttede toer, og selv om det i kørermesterskabet måske var dumt at lade Webber vinde, så var der store klapsalver banen rundt over resultatet.
Af en eller anden grund klarer nationale kørere sig ikke godt på hjemmebane. I England skuffede Jenson Button og i Tyskland døjede Vettel med problemer om end ikke af samme størrelse. Mark Webber har ventet længe på den første sejr, så det var skuffende at se tyskeren have så svært ved det på podiet.
Fair nok, at den tyske stjernekører selv var skuffet, men man kunne have forventet lidt mere glæde over, at holdkammeraten endelig tog en sejr. Jeg var ikke imponeret, og Vettels champagnesprøjt virkede meget påtaget. Til gengæld viste Felipe Massa glæde på sin kollega og konkurrents vegne. Det er trods alt kun tre år siden han selv stod med den følelse det er at tage sin første sejr.
Efter at have overværet sejrsceremonien på storskærm og indset, at vi stod alt for langt væk til at komme ind på banen, valgte vi at tage den lange vej ned til busparkeringen. Vi skulle dog lige ned og sige farvel til stambaren og skåle på Mark Webbers første sejr i Formel 1.
Forude ventede først en lang tur op til busparkeringen, der gik et stykke af vejen ved siden af Nordschleife, hvor et par potente biler kørte rundt, og siden en lang tur for alle trætte deltagere. Det gik dog overraskende hurtigt, så da klokken var lidt over otte mandag morgen stod jeg med morgenbrød i døren til min kone.
En ganske underholdende tur med Grand Prix Tours var overstået. Jeg har efterhånden rejst med flere rejseselskaber og Grand Prix Tours har endnu ikke skuffet mig.