Da det ternede flag blev vist, kunne Lewis Hamilton fejre sit sjette verdensmesterskab i Formel 1. En flot indsats over hele sæsonen sikrede ham titlen, men i løbet i USA blev han overskygget af flere andre kørere.
Her er BMF1’s bud på, hvad der var ‘Hot’ og hvad der var ‘Not’ i USA.
Hot:
Valtteri Bottas
Vatteri Bottas kørte super godt hele weekenden, og leverede en indsats ud over det sædvanlige, da Bottas sluttede øverst på podiet i USA.
Bottas scorede sin femte poleposition i sæsonen, og har dermed startet forrest én gang mere end sin teamkammerat.
Til trods for at Mercedes-kørerne startede på første- og femtepladsen, så gjorde de forskellige pitstopstrategier, at det blev de to som kæmpede om at stå øverst på podiet.
Det kan godt være, at Hamilton får den store bonus, og endte med en ny VM-titel, men Bottas leverede den flotteste præstation i USA.
Hvis en kører formår at slå en kører med seks VM-titler - i en identisk bil - så fortjener det en plads på hot-listen.
USAs Grand Prix 2019. Valtteri Bottas på pole position
Copyright Mercedes AMG
Daniel Ricciardo
Den australske racerkører med det store smil, havde en fantastisk weekend i USA.
I begge kvalifikationsrunder var han 2/10 sek. foran sin teamkammerat, og “Mr. Late Brake” formåede også at leve op til sit navn under selve løbet.
Fantastiske dueller med Lando Norris, viser at Renault-køreren kæmper med næb og kløer for at vise at han stadig kan.
Ricciardo kæmper ikke længere med om sejre og podieplaceringer, men australieren formåede at vinde den fornemme titel som “Best of the rest” i Formel “B”, og derfor fortjener han pladsen på Hot-listen.
Rissiardo
Copyright Renault
McLaren
Zak Brown er endelig er ved at få styr på tropperne i det Woking-baserede team. Tidligere på året ankom også en ny teamchef i form af Andreas Seidl, og det virker til at have været kirsebærret på toppen af kagen.
Godt nok skete teamets sidste podieplacering tilbage i 2014 (Kevin Magnussen i Australien), men det virker ikke til at der skal gå særlig lang tid, før vi skal se det orange lyn være deroppe igen.
De to McLaren-kørere leverede endnu en solid indsats, og kvalificerede sig som “best of the rest”.
De to placeringer som nr. syv og otte holdt hele vejen til det ternede flag, dog havde de byttet placeringer, så det nu var Lando Norris der var i front.
Der blev leveret en solid indsats fra hele teamet, så derfor fortjener de en plads på hot-listen.
Carlos Sainz i Mexico.
Copyright McLaren Racing - Steven Tee
Not:
Haas
Det virkede lovende, da Kevin Magnussen trådte speederen i bund i kvalifikationen.
En startplacering som nr. 12. blev også hurtigt byttet ud med en placering i pointene på løbets første omgange.
Der gik dog ikke mange omgange før den famøse VF19-racer var tilbage hvor man kender den, og kørerne langsomt begyndte at falde tilbage i feltet.
Kevin Magnussen leverede faktisk en rigtig flot indsats, men bremseproblemer sendte ham først længerede ned i feltet, og senere hen helt ud af løbet.
Som person er Romain Grosjean en super behagelig og underholdende fyr, men hans sæson har virkelig ikke været præget af positive oplevelser. Endnu engang tømte han reservedelslageret, og kunne ikke være andet en tilskuer, når de andre ville forbi.
Hele teamet glæder sig nok til at parkere VF19-racerne i garagen og så “tilfældigvis” smide nøglerne væk, når sæsonen er slut i december.
Mexicos Grand Prix 2019. Kevin Magnussen
Copyright Haas F1
Robert Kubica
Robert Kubica har tidligere været omtalt som en af de allerbedste kørere i Formel 1, men det kan ikke ses på TV-billederne i 2019-sæsonen.
Om det skyldes problemer med at køre raceren, at raceren er meget ringe, eller at teamkammeraten er ufattelig hurtig, vides ikke.
Men én ting er sikkert, han er blevet udkonkurreret af sin teamkammerat i samtlige kvalifikationer i 2019-sæsonen.
Kubica har også annonceret, at han ikke fortsætter i Formel 1 som løbskører, og efter planen skal han tilbringe 2020 som testkører for Haas-teamet.
Robert Kubica
Copyright BMF1
Banen
Banen er ikke navnet på en eller anden fancy testkører, eller et nyt tiltag i Formel 1. Det er simpelthen bare banen i sig selv.
Under første træning i Austin, var vi vidne til noget, som helt sikkert har givet nogle ømme bagdele hos kørerne.
‘Circuit og the americas’ havde udviklet sig meget fra året før, og banen var enkelte steder sunket en hel del, så der var fremkommet massevis af bump rundt omkring på banen.
Bump kan være sjove på en motorcross-bane. Men i en Formel 1-racer, som har affjedring nærmest så hård som granit, er det en meget ubehagelig (og potentielt farlig) oplevelse.
USAs Grand Prix 2017 - Bottas på COTA banen under fredagen frie træning
Copyright Mercedes AMG