Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/7 2024 klokken 21:07
Det endte med at blive en noget anderledes træning Formel 1 feltet blev udsat for, da fredagens anden træning skulle afvikles.
Tunge regnskyer og en meget kold bane gav udfordringer, hvor det hele også sluttede med regn.
Nico Hülkenberg endte som den store overraskelse, han viste at HAAS bilen godt kan fungerer, når forholdene er lidt vanskelige, da han satte 4. hurtigste tid, mens Kevin Magnussen var anderledes udfordret og endte i bunden.
Men det var McLaren der viste sig bedst frem, da Norris sikrede sig hurtigste tid, foran Piastri i den anden Mclaren.
Red Bull så noget helt nyt, da det pludselig var Perez der var med i front på P3, mens Verstappen noget uvant måtte nøjes med P7, lige foran Carlos Sainz Jr., der ellers havde en rigtig fin første træning.
Aston Martin, der viste særdeles god styrke i den første frie træning, endte midt i feltet med P9 til Stroll, der igen var hurtigere end Alonso, der ikke rigtig ligner en mand der er så glad for sin bil for tiden, og endte nede på P11, lige efter sidste weekends vinder George Russell i Mercedes.
Lewis Hamilton, i den anden Mercedes, virkede mere tilfreds med sit materiel og sluttede som nummer 6, hvilket er langt fra der hvor de havde håbet at være, men godkendt hvis man ser han over sæsonen.
I morgen, når den 3 træning skal afvikles, er der flere hold der får travlt med at finde løsninger på de mange udfordringer de oplevede i dag, da der ikke er meget der tyder på at vejret bliver meget bedre.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)